januar 16, 2026

Leder du efter en måde at give din aktiedyst et ekstra dimension og motivere deltagerne? Så kunne funktionen “Udbetal / fratræk kapital”, være noget for jer.

I Aktiedysten kan du nemlig udbetale ekstra fiktive penge til dem, der har gjort sig umage, afleveret til tiden eller løst en opgave særligt godt. Og ja – pengene lander direkte i deres portefølje.

Med direkte belønning i Aktiedysten gør du indsats synlig, læring konkret og motivation målbar. Det er små justeringer i spillet – men store effekter i klasselokalet.

I artiklen her har vi samlet en guid og et par eksempler på, hvordan du kan bruge det.

Tænk belønningen som en forlængelse af undervisningen – ikke som en gimmick. Du kobler indsats og læring direkte til elevernes muligheder i spillet.

Eksempel kan være at du giver eleverne en konkret opgave. “Giv et bud på, hvorfor markedet lige nu reagerer negativt på Donald Trumps udtalelser.”

Den elev eller hold der kommer med det bedste svar, udbetaler du efterfølgende 10.000 fiktive kroner til.

Det her er mere end bare “ekstra penge”.

1: skaber det et tydeligt incitament. Eleverne ved, at indsats i undervisningen kan give dem en reel fordel i spillet. Det gør opgaverne mere seriøse – og pludselig handler de ikke kun om at blive færdige.

2: bygger det bro mellem faglighed og konsekvens. Eleverne oplever, at gode beslutninger, refleksion og analyse faktisk kan forbedre deres position. Det er præcis den logik, vi gerne vil have dem til at forstå.

3: giver det dig som underviser et ekstra pædagogisk greb. Du kan belønne:

  • Fordybelse
  • Samarbejde
  • Mod til at forklare egne valg
  • Elever, der normalt ikke fylder mest

Og du gør det uden at ændre dit forløb – kun ved at justere spillet.

Vil du skrue effekten op? Så sæt jeres næste forløb til 10.000 kr. i startkapital.

Når startkapitalen er lavere:

  • Får ekstra udbetalinger langt større betydning
  • Bliver elevernes beslutninger mere bevidste
  • Føles spillet mere realistisk

10.000 kr. er et beløb, de fleste unge faktisk kan genkende og forestille sig at investere for i virkeligheden. Det gør oplevelsen mere jordnær – og læringen mere vedkommende.