Ugens vinder spørgsmål kommer fra en brugeren Noah: Har du en aktie, hvor aktien ikke koster meget, men hvor jeg kan købe meget af den, og hvor den så vil gå op? – Hvis det giver mening…
Ingen Genveje
Jeg er ked af at lyde som en sur gammel mand, men der er ingen genveje til en god investering. Bare fordi en aktie er billig betyder det ikke at den vil stige og da slet ikke at den vil stige mere, selvom tallenes størrelse godt kan have lidt effekt. Det ser man blandt andet når en aktie laver et split (det vil sige at man f eks får ti aktier i stedet for 1 aktie), hvorefter aktien ofte stiger bagefter.
Men der er ingen genvej til en god investering, men mange leder efter den. Leder du efter en god aktie at købe i Aktiedysten, kan man måske godt tage chancer og lege lidt smart. For der er ingen penge på spil – kun æren.
Men er det med rigtige penge, så vil jeg varmt anbefale at investere bredt og langsigtet. For eksempel købe en ETF der investerer i verdensindekset.
Mange bliver dog forblændet af aktier med lav værdi – ofte kaldet penny-stocks – og tror at de vil kunne stige mere. Til gengæld er de ofte meget illikvide, så måske stiger de, men du kan ikke sælge uden at de så også falder.
Spredning er redning, når det handler om rigtig investering.
Hvad er du nysgerrig på?
Hvad sker der på markedet lige nu, hvorfor falder den aktie så meget og hvad er den næste store trend? Eller vil du bare gerne vide, hvordan man kommer i gang med det der investering?
Hver uge kan du stille lige nøjagtig det spørgsmål der undrer dig, eller du kan stemme på et af de spørgsmål der allerede er blevet stillet.
Vi venter spændt på dine spørgsmål!
Læs også:
- Nyt undervisningsværktøj: Forstå regnskaber på en sjov og enkel mådeDet nye værktøj kan bruges på alle gymnasietrin og er også velegnet til folkeskolens ældste klasser, når læreren guider eleven gennem forløbet. Værktøjet er fleksibelt og kan gennemføres som et samlet… Læs mere: Nyt undervisningsværktøj: Forstå regnskaber på en sjov og enkel måde
- Hvad betyder de amerikanske klimabenægtelse for markedet? – Eva svarer…Spørgsmålet til panelet fra Emma Hansen rammer lige ind i noget af det jeg arbejder med pt. Hvad sker der med bæredygtige investeringer med den nye ledelse i det Hvide Hus.… Læs mere: Hvad betyder de amerikanske klimabenægtelse for markedet? – Eva svarer…
- Den bedste strategi for at vinde en Aktiedyst?”Gustav Skibidi spørger: Giv mig lige den bedste strategi for at vinde en Aktiedyst, så jeg kan vinde den biobillet, der er på højkant i klassen! 😃” Tak for dit spørgsmål! Hvis du… Læs mere: Den bedste strategi for at vinde en Aktiedyst?