Ugens spørgsmål er fra Magnus der spørger: “Hvordan kan jeg vide om en aktie vil stige eller falde. jeg vil vide om der er nogle metoder jeg kan bruge til at aflæse om aktierne vil stiger eller falde?”
Hej Magnus,
Tak for dit spørgsmål – det er kort, men rammer lige ned i kernen af, hvad investeringsverdenen handler om: forsøge at finde aktierne der stiger mest og undgå at købe de aktier som falder.
Svaret er desværre ikke simpelt. Hvis der fandtes en sikker metode, ville mange flere være millionærer. Virkeligheden er, at selv professionelle porteføljeforvaltere bruger meget tid og energi på at forsøge at forudsige netop det – og selv en god forvalter, har næsten lige så mange fejlskud i forhold til pletskud, og er kun en smule bedre end de fleste andre.
Men én ting betyder mere end noget andet: Indtjening.
Hvis du vil forstå, hvorfor en aktie stiger, så spørg dig selv: Vil den her virksomhed tjene flere penge i fremtiden? For når indtjeningen stiger, stiger aktiekursen ofte med. Det kan man især observere i såkaldte small-cap selskaber, hvor markedets forventninger hurtigt kan rykke sig, hvis indtjeningen i regnskabet går fra at være negativ til positiv.
Et godt eksempel er et af vores porteføljeselskaber, DroneShield – et australsk selskab, der laver udstyr til at nedskyde droner. De har oplevet stor efterspørgsel, blandt andet som følge af krigen i Ukraine og spændinger i Mellemøsten. Men det var først da deres regnskaber begyndte at vise positiv indtjening, at aktiekursen virkelig eksploderede. Faktisk er aktien firedoblet på under ét år, og den svinger meget i forhold til dens regnskaber (den har også faldet meget nedad i perioder).
➡ Det viser meget godt pointen: Markedet reagerer på forventninger – men det er de konkrete tal i regnskabet, der skaber den varige kursbevægelse.
Så når du spørger, hvordan man kan vide, om en aktie vil stige, så spørger du i virkeligheden: Hvordan kan jeg forudse, om en virksomhed vil tjene flere penge fremover?
Det er dér, analysen begynder – og det er dét, man som investor hele tiden prøver at blive bedre til. Forstå regnskaberne. Følg udviklingen i indtjening. Vær opmærksom på makroøkonomiske forhold og branchen, virksomheden opererer i. Så er du allerede langt.
Disclaimer: ”Indholdet på denne side er kun tænkt som information og skal ikke opfattes som handelsrådgivning. Konkrete investeringer eller handler som følge af indholdet på siden eller i vores forløb og webinarer er på egen risiko, og uden ansvar for Aktiedysten. Du bør altid søge rådgivning, hvis du ikke forstår risikoen.”
Hvad er du nysgerrig på?
Hvad sker der på markedet lige nu, hvorfor falder den aktie så meget og hvad er den næste store trend? Eller vil du bare gerne vide, hvordan man kommer i gang med det der investering?
Hver uge kan du stille lige nøjagtig det spørgsmål der undrer dig, eller du kan stemme på et af de spørgsmål der allerede er blevet stillet.
Vi venter spændt på dine spørgsmål!
Læs også:
- Hvordan kan jeg vide om en aktie vil stige eller falde.? – Mikkel svarer…Ugens spørgsmål er fra Magnus der spørger: “Hvordan kan jeg vide om en aktie vil stige eller falde. jeg vil vide om der er nogle metoder jeg kan bruge til at aflæse… Læs mere: Hvordan kan jeg vide om en aktie vil stige eller falde.? – Mikkel svarer…
- Sommertilbud fra Aktiedysten – læring og fællesskab for hele skolenEfter sommerferien står nye hold og nye årgange klar til at blive inspireret og motiveret – og med Aktiedystens sommertilbud kan I allerede nu planlægge et sjovt, lærerigt og realistisk forløb… Læs mere: Sommertilbud fra Aktiedysten – læring og fællesskab for hele skolen
- Skal man invester efter kurvene og at det går op? – Line svarer..Ugens vinder spørgsmål blev: Skal man invester efter kurvene og at det går op, eller vil det være bedre at gå efter afkast når man investere? Kære August Tusind tak for… Læs mere: Skal man invester efter kurvene og at det går op? – Line svarer..