Ugens vinder spørgsmål blev fra Den frustrerede investor: Hvorfor falder mine aktier selvom virksomheden kommer ud med positivt resultat? Det giver ingen mening? Aktien jeg i det her tilfælde tænker på er Shopify, men har også oplevet det med Gravity?
Aktiemarkedets forventninger
Blot fordi et selskab præsenterer en positiv toplinje eller bundline for det seneste kvartal betyder det ikke, at aktiekursen stiger. De kan nemlig stadig skuffe aktiemarkedet. Aktiemarkedet har altid nogle forventninger til et kommende regnskab for et givent firma, og hvis ikke disse forventninger indfries så kvitterer aktiemarkedet ofte med, at aktiekursen falder.
Lad os tage et eksempel: Firma A har netop præsenteret deres 4. kvartals regnskabstal. De havde et overskud for kvartalet på 500 millioner kr.. Aktiekursen falder dog stadig, eftersom markedet forventede at firmaet ville præsentere en bundlinje på det dobbelte.
Hvad kan P/E fortælle os?
Jeg er ikke selv investor i Shopify, men jeg ret sikker på, at ovenstående scenarie har været gældende for Shopify: hvis de er faldet, så skyldes det sikkert at de har leveret under markedets forventninger.
Jeg vil anbefale, at man bruger den metrik, der hedder Price-to-earnings til at forstå hvor høje forventninger, der er til et firmas kommende overskud. Price-to-earnings eller P/E-værdien er en af de vigtigste metrikker, som investorer og analytikere benytter til at vurdere, hvor store forventninger, der er til et givent selskab. P/E betyder lidt groft sagt, hvor meget man betaler for hver en dollar på bundlinjen. Hvis fx P/E for et firma er 10, så betaler man altså 10 dollars for hver en dollar på selskabets bundlinje. Derfor kalder man også ofte P/E for “kiloprisen” for en aktie. Jo højere P/E jo mere er man villig til at betale og jo højere forventninger har man derfor også til det fremtidige overskud.
Og her finder vi nok også forklaringen til, hvorfor Shopify faldt. For lige nu sælges Shopify til en P/E på 742 (!) – det er en astronomisk høj P/E-værdi. Til sammenligning ligger Apple i en P/E på 28, Microsoft i 37, Alphabet på 26 og Meta på 31. Shopifys høje P/E betyder altså at aktiemarkedet har meget store forventninger til den fremtidige bundlinje, og hvis aktien er faldet, så betød det formentligt, at de ikke formåede at indfri forventninger.
På den korte bane styres markedet af følelser
Men når ovenstående så er sagt, så skal man stadig huske, at aktiemarkedet ikke altid opfører sig logisk eller rationelt.
Man har ofte set, at et selskab rent faktisk formår at indfri forventningerne, men alligevel kvitterer markedet ved at sende aktiekursen ned.
Det er derfor, at mange analytikere anbefaler, at man er så langsigtet på aktiemarkedet som muligt. Warren Buffets mentor, Benjamin Graham, havde et ordsprog der på dansk lød nogenlunde således: “På den korte bane styres markedet af følelser, men på den lange baner styres det af objektivitet”. Med dette citat skal man forstå, at aktiemarkedet kan opføre sig ulogisk på den korte bane, men hvis man er langsigtet i en aktie, så vil den til sidst blive belønnet retmæssigt for fx nogle flotte regnskabstal. “
Hvad er du nysgerrig på?
Hvad sker der på markedet lige nu, hvorfor falder den aktie så meget og hvad er den næste store trend? Eller vil du bare gerne vide, hvordan man kommer i gang med det der investering?
Hver uge kan du stille lige nøjagtig det spørgsmål der undrer dig, eller du kan stemme på et af de spørgsmål der allerede er blevet stillet.
Vi venter spændt på dine spørgsmål!
Læs også:
- Ingen benzinbiler må sælges efter 2035, hvad betyder det??- Mikkel svarer…Dit spørgsmål om, hvordan forbuddet mod benzinbiler i europa vil påvirke bilaktier, er både relevant og aktuelt. Vi står midt i en magtkamp mellem nye spillere som Tesla og BYD og… Læs mere: Ingen benzinbiler må sælges efter 2035, hvad betyder det??- Mikkel svarer…
- Lærer om UNG Aktiedyst: Mine elever er meget opsatte!Gazi Sahin fra Niels Brock EUX-Gymnasiet har store forventninger til konkurrencen. Gazi er 34 år og til dagligt underviser han i fagene afsætning og virksomhedsøkonomi. De seneste to år har han… Læs mere: Lærer om UNG Aktiedyst: Mine elever er meget opsatte!
- Hvad driver opturen i kinesiske aktier? – Mads svarer…Ugens vinder spørgsmål fra Anonym: Hvad tror I, der ligger bag den vilde optur i kinesiske aktier, når de har været så lavt værdiansat? Tak for dit spørgsmål om kinesiske aktier. Du… Læs mere: Hvad driver opturen i kinesiske aktier? – Mads svarer…