På aktiemarkedet og på Aktiedysten kan man investere i ukendte aktier, råstoffer og krypto, hvilket er tre dele, som man i den virkelige verden skal passe på – eller være varsom med, hvis man ikke kender virksomheden og risikoen der kan være forbundet med den.
Alle kender virksomheder, så som Vestas, Novo Nordisk, Carlsberg osv. Det er alle virksomheder, som er på det danske C25 indeks. Det er de 25 mest omsatte børsnoterede aktier af danske virksomheder. Der findes et hav af informationer, hvis man vil undersøge disse aktier mere i dybden.
Sværere ser det ud, når man måske falder over en ’niche’ virksomhed, hvor informationen er mere sparsomme. På Aktiedysten oplever vi ofte, at mindre kendte virksomheder stjæler fokus hos vores brugere i deres portefølje. Disse virksomheder kan sagtens gøre det rigtig godt, hvilket er dejligt for dem, som har købt aktier i dem. Dog er det svært for mere uvidende investorer at forholde sig til aktien.
– Hvorfor stiger aktien?
– Hvorfor køber andre denne aktie?
– Er det sand information, som jeg har fået om aktien?
Alle disse spørgsmål er naturlige, da aktiehandel ofte handler om tendenser, hvorefter andre hopper med på bølgen.
Hos aktiedysten går vi så tæt på det virkelige marked som muligt, for at give dig den bedste fornemmelse af det virkelige marked. Derfor finder du selvfølgelig også disse mere ukendte og spekulative aktier som en mulighed til din portefølje her på platformen. Her er det vigtigt at huske at du kan påtage dig en anden risiko her på aktiedysten, hvor det er fiktive penge. På det virkelige marked en helt anden risiko du arbejder med, hvor du altså kan tabe rigtige penge.
Råstoffer er en svær størrelse
Ligesom med aktier, så kan råstoffer være en svær størrelse at forstå og et aktiv, der kræver stor indsigt og meget viden før, at man eventuelt skal investere i råstoffer. . Olie, guld og jern for at nævne et par stykker er alle styret af dynamikker, som makroøkonomiske aspekter, der kan være svære at forstå.
Her hos os kan du trykt sætte dine fiktive penge på råstoffer, for her har du ikke en risiko for at tabe rigtige penge. Men når kurserne hopper op og ned, så prøv se om du kan lokalisere, hvorfor de bevæger sig. Er der sket noget nyt i nyhederne, der kunne påvirke det eller er det bare markedets humør på dagen? Ja det er svære spørgsmål og en aktiedyste er ofte med en kort varighed, hvilket adskiller sig en smule fra virkeligheden.
Krypto, krypto, krypto!
Krypto er efterhånden blevet et meget almindeligt ord hos mange, hvor især kryptovalutaen, Bitcoin er velkendt. Men ved du egentlig hvad krypto er? Hvis svaret er nej, så læs vores serie med GL21 Capital her, om hvad krypto er og hvad risikoen der er forbundet med det.
På aktiedysten er krypto en meget populær del af mange porteføljer, fordi de kan være ekstremt volatile (går meget op og ned i kurs). Nogle vinder med længder fra deres modstandere i aktiedyste, men tro os når vi siger, der findes mindst ligeså mange der kommer uendeligt langt bagud i deres dyste.
Og netop volatiliteten er også en af grundene til at man i nogle sammenhæng nævner krypto som gambling. Hos os kan du trygt lege og handle med krypto for dine fiktive penge, men virkeligheden er en anden så sæt dig godt ind i stoffet, læs mere om det her på aktiedystens inspirationsunivers eller besøg vores gode venner hos GL21 Capital.
Læs også:
- Vinderen af Ung Aktiedyst 2025 er fundet!Konkurrencen har samlet gymnasier fra hele landet – og i år nåede vi endda helt til Færøerne. Over 3.000 elever og lærere har deltaget og kastet sig ud i investering, strategi og samarbejde. Det er… Læs mere: Vinderen af Ung Aktiedyst 2025 er fundet!
- Fra aktienørd til fuldtidsproff – sådan finder du vej ind i investeringsverdenenInvesteringsverdenen kan godt se ud som en lukket klub af mennesker i jakkesæt og strategiske kaffekopper. Men de senere år er dørene blevet langt mere åbne. Med Skolernes Aktiedyst og Ung Aktiedyst ser vi tydeligt,… Læs mere: Fra aktienørd til fuldtidsproff – sådan finder du vej ind i investeringsverdenen
- Aarhusskole slår resten af landet i Skolernes Aktiedyst: Overrasket med brunsviger og 10.000 kroner til klassekassenMere end 100 klasser fra hele landet har hen over efteråret investeret en fiktiv million gennem Skolernes Aktiedyst og været gennem et læringsforløb med Fynske Bank som partner. På den måde har skolerne sat opsparing,… Læs mere: Aarhusskole slår resten af landet i Skolernes Aktiedyst: Overrasket med brunsviger og 10.000 kroner til klassekassen
- Skolernes Aktiedyst 2025 er skudt i gang!120 grundskoleklasser fra 7.-10. klasse over hele landet er klar og i gang! Hver klasse har fået en fiktiv million at investere for. Men inden de første handler overhovedet kunne lægges, har alle lagt hånden… Læs mere: Skolernes Aktiedyst 2025 er skudt i gang!
- Junior Sales Associate: Vil du være med til at vækste en start-up mod stjernerne?Er du hende, der altid sætter barren lidt højere? Ham, der aldrig kan lade være med at eksekvere en god idé? Hos Aktiedysten leder vi efter en Junior Sales Associate, der er en både sulten… Læs mere: Junior Sales Associate: Vil du være med til at vækste en start-up mod stjernerne?





