maj 24, 2023

Du har måske hørt om udbytter i sammenhæng med aktier før, men hvordan skal du forholde dig til det her på Aktiedysten? Med andre ord, hvordan skal du positionere dig i et aktiespil, når en aktie skal til at udbetale udbytter, for at du holder på dine fiktive penge.

Udbytte 101: Hvad er udbytte for noget?

Inden vi når helt frem til konklusionen, så tager vi den fra starten, for hvad er udbytter egentlig? Kort fortalt er et udbytte en del af virksomhedens overskud, som de vælger at udbetale til sine aktionærer.

Hvorfor udbetaler de udbytter:

  • Belønne sine aktionærer for at være investeret i deres virksomhed.
  • Tiltrække nye eller fastholde nuværende investorer.
  • Signalere til markedet, at virksomheden er sund og stabil.

Men det kan også være en advarsel om, at virksomheden ikke investerer tilstrækkeligt i sin forretningsaktivitet og i stedet udbetaler store udbytter for at tiltrække investorer.

Matematiktimen: Hvor meget udbetales der i udbytte:

Nogle virksomheder vælger at udbetale udbytte til deres aktionærer hvert år, mens andre kun udbetaler udbytte, når de har overskud. Når en virksomhed vælger at udbetale udbytte til sine aktionærer, sætter de ofte beløbet ud fra en udbytteprocent.

Udbytteprocenten:

Udbytteprocenten beregnes som regel som en procentdel af virksomhedens overskud. Formlen for udbytteprocenten er:

Udbytteprocent = (Udbytte pr. aktie / Aktiekurs) x 100%

Her er “Udbytte pr. aktie” det samlede beløb, som en virksomhed udbetaler i udbytte pr. aktie, og “Aktiekurs” er prisen på en enkelt aktie på tidspunktet for beregningen. For eksempel, hvis en virksomhed udbetaler et udbytte på 2 kr. pr. aktie, og aktiekursen er 50 kr., vil udbytteprocenten være:

Udbytteprocent = (2 kr. / 50 kr.) x 100% = 4%

Som bruger på aktiedysten, skal du være OBS her:

Nu begynder vi at nå frem til punktet, hvor du skal være opmærksom her på Aktiedysten. Når en virksomhed udbetaler udbytte, til sine aktionærer, kan det nemlig have en påvirkning på aktiens kurs.

Normalt vil kursen på aktien falde med størrelsen af udbyttet, da virksomheden udbetaler penge til aktionærerne, og dermed har de mindre penge er tilbage i virksomheden. Det betyder ikke nødvendigvis, at værdien af virksomheden er mindre værd, men at virksomhedens likvide midler er mindre. Og det kan medføre et midlertidigt fald i virksomhedens aktiekurs, som jo vil påvirke din portefølje her på aktiedysten, hvis du har den, i den periode der udbetales udbytte.

*Likvide midler er de midler, en virksomhed har til rådighed i form af kontanter eller andet, som hurtigt kan omsættes til kontanter, og som ikke er bundet eller belånt.

Udbytter på Aktiedysten – Sådan undgår du et kursfald.

Aktiedysten håndterer ikke udbytter, men viser aktiemarkedets rigtige kurser. Dvs. at skulle du have aktier i din portefølje, som er udbyttebetalende, så er der en chance for at din kurs falder. Det er dog kun, hvis du har den i en periode, hvor de udbetaler udbytte.

Det er ens for alle, der spiller Aktiedysten, MEN det behøver ikke betyde at du mister dine fiktive penge på det. Herunder vil vi guide dig gennem, hvad du skal gøre, for at undgå et uønsket fald grundet udbytter.

Tjek om de aktier du har tilføjet til din portefølje er udbytte aktier. Du kan finde frem til om de er udbytte betalende ved:

  • At tjekke deres årsregnskab
  • At søge oplysninger på internettet.
  • Virksomhedens historiske udbytteudbetalinger
  • Spørg andre brugere af Aktiedysten eller i forums, hvor der diskuteres aktier.

Tilpas din portefølje, så den ikke rammes at et kursfald pga. udbytter ved:

  • Undgå at have aktier der er udbytte betalende
  • Sælg din aktie dagen før og køb den igen dagen efter.

*OBS: vigtigt at huske ovenstående guide er KUN her på Aktiedysten og altså ikke i virkeligheden. Dvs. du behøver ikke undgå udbytte aktier eller sælge dem dagen før. Kend derfor din strategi ift. udbytter og dyk mere ned i emnet, når det handler om virkelige penge.

Der er masser af spændende projekter i pipeline, og vi vil gerne i fremtiden kunne håndtere udbytter, Men for nu er det altså ikke en mulighed vi har.