Ugens vinder spørgsmål blev: Skal man invester efter kurvene og at det går op, eller vil det være bedre at gå efter afkast når man investere?
Kære August
Tusind tak for dit spørgsmål 🙂
Jeg kunne godt tænke mig at dele mit svar op i to alt afhængigt af, om der er tale om enkeltaktier eller investeringsfonde.
Lad os starte med enkeltaktier. Personligt kigger jeg ikke særligt meget ind i kursen, når jeg køber enkeltaktier. Jeg vil hellere kunne forstå den enkelte virksomheds forretningsidé eller produktet – og samtidig er det vigtigt for mig, at jeg tror på at virksomheden udfylder en vigtig rolle i vores samfund om fx 10-15 år.
- Har vi brug for at være forsikret?
- Har vi brug for at få sendt varer rundt i verden?
- Har vi brug for den pågældende virksomheds medicin?
Og hvordan ser virksomhederne konkurrencesituation ud – er der mange “spillere” på markedet indenfor netop denne branche. Det er nogle af de overvejelser jeg gør mig. Så jeg lægger altså i højere grad vægt på at forstå, hvad den enkelte virksomhed laver frem for om kurserne er høje eller lave.
Hvis der er tale om investeringsfonde (altså en samling af mange aktier i ét investeringsbevis) så er jeg i højere grad opmærksom på, hvilken geografi den er spredt ud på og hvilke brancher den dækker.
Noget af det, vi skal huske på, når vi kigger på kurser eller grafer er, at det fortæller os, hvordan det ER gået frem til i dag, men INTET om, hvordan fremtiden ser ud. Det kan vi simpelthen ikke vide noget om.
Derfor forsøger jeg at lade mig påvirke så lidt som muligt af graferne, og altid have en lang tidshorisont – det gælder både enkeltaktier og investeringsfonde.
Rigtig meget held og lykke med dine investeringer 🙂
Hvad er du nysgerrig på?
Hvad sker der på markedet lige nu, hvorfor falder den aktie så meget og hvad er den næste store trend? Eller vil du bare gerne vide, hvordan man kommer i gang med det der investering?
Hver uge kan du stille lige nøjagtig det spørgsmål der undrer dig, eller du kan stemme på et af de spørgsmål der allerede er blevet stillet.
Vi venter spændt på dine spørgsmål!
Læs også:
- Vinderen af Ung Aktiedyst 2025 er fundet!Konkurrencen har samlet gymnasier fra hele landet – og i år nåede vi endda helt til Færøerne. Over 3.000 elever og lærere har deltaget og kastet sig ud i investering, strategi… Læs mere: Vinderen af Ung Aktiedyst 2025 er fundet!
- Fra aktienørd til fuldtidsproff – sådan finder du vej ind i investeringsverdenenInvesteringsverdenen kan godt se ud som en lukket klub af mennesker i jakkesæt og strategiske kaffekopper. Men de senere år er dørene blevet langt mere åbne. Med Skolernes Aktiedyst og Ung… Læs mere: Fra aktienørd til fuldtidsproff – sådan finder du vej ind i investeringsverdenen
- Aarhusskole slår resten af landet i Skolernes Aktiedyst: Overrasket med brunsviger og 10.000 kroner til klassekassenMere end 100 klasser fra hele landet har hen over efteråret investeret en fiktiv million gennem Skolernes Aktiedyst og været gennem et læringsforløb med Fynske Bank som partner. På den måde… Læs mere: Aarhusskole slår resten af landet i Skolernes Aktiedyst: Overrasket med brunsviger og 10.000 kroner til klassekassen




