Ugens vinder spørgsmål blev: Skal man invester efter kurvene og at det går op, eller vil det være bedre at gå efter afkast når man investere?
Kære August
Tusind tak for dit spørgsmål 🙂
Jeg kunne godt tænke mig at dele mit svar op i to alt afhængigt af, om der er tale om enkeltaktier eller investeringsfonde.
Lad os starte med enkeltaktier. Personligt kigger jeg ikke særligt meget ind i kursen, når jeg køber enkeltaktier. Jeg vil hellere kunne forstå den enkelte virksomheds forretningsidé eller produktet – og samtidig er det vigtigt for mig, at jeg tror på at virksomheden udfylder en vigtig rolle i vores samfund om fx 10-15 år.
- Har vi brug for at være forsikret?
- Har vi brug for at få sendt varer rundt i verden?
- Har vi brug for den pågældende virksomheds medicin?
Og hvordan ser virksomhederne konkurrencesituation ud – er der mange “spillere” på markedet indenfor netop denne branche. Det er nogle af de overvejelser jeg gør mig. Så jeg lægger altså i højere grad vægt på at forstå, hvad den enkelte virksomhed laver frem for om kurserne er høje eller lave.
Hvis der er tale om investeringsfonde (altså en samling af mange aktier i ét investeringsbevis) så er jeg i højere grad opmærksom på, hvilken geografi den er spredt ud på og hvilke brancher den dækker.
Noget af det, vi skal huske på, når vi kigger på kurser eller grafer er, at det fortæller os, hvordan det ER gået frem til i dag, men INTET om, hvordan fremtiden ser ud. Det kan vi simpelthen ikke vide noget om.
Derfor forsøger jeg at lade mig påvirke så lidt som muligt af graferne, og altid have en lang tidshorisont – det gælder både enkeltaktier og investeringsfonde.
Rigtig meget held og lykke med dine investeringer 🙂
Hvad er du nysgerrig på?
Hvad sker der på markedet lige nu, hvorfor falder den aktie så meget og hvad er den næste store trend? Eller vil du bare gerne vide, hvordan man kommer i gang med det der investering?
Hver uge kan du stille lige nøjagtig det spørgsmål der undrer dig, eller du kan stemme på et af de spørgsmål der allerede er blevet stillet.
Vi venter spændt på dine spørgsmål!
Læs også:
- Hvordan kan jeg vide om en aktie vil stige eller falde.? – Mikkel svarer…Ugens spørgsmål er fra Magnus der spørger: “Hvordan kan jeg vide om en aktie vil stige eller falde. jeg vil vide om der er nogle metoder jeg kan bruge til at aflæse… Læs mere: Hvordan kan jeg vide om en aktie vil stige eller falde.? – Mikkel svarer…
- Sommertilbud fra Aktiedysten – læring og fællesskab for hele skolenEfter sommerferien står nye hold og nye årgange klar til at blive inspireret og motiveret – og med Aktiedystens sommertilbud kan I allerede nu planlægge et sjovt, lærerigt og realistisk forløb… Læs mere: Sommertilbud fra Aktiedysten – læring og fællesskab for hele skolen
- Skal man invester efter kurvene og at det går op? – Line svarer..Ugens vinder spørgsmål blev: Skal man invester efter kurvene og at det går op, eller vil det være bedre at gå efter afkast når man investere? Kære August Tusind tak for… Læs mere: Skal man invester efter kurvene og at det går op? – Line svarer..