Der er ingen tvivl om, at nordboerne ved, hvordan man bygger noget stort, så træk dine varme sokker på og lad os tage et kig på nogle af de største virksomheder i Norden.
Hvordan ser en kæmpe ud?
Ordet siger sig selv, men det kan være svært at vurdere, når det ikke er en fysisk kæmpe, der står foran dig. Derfor har vi herunder samlet et par punkter til at spotte en sand kæmpe på aktiemarkedet.
- Virksomhedens markedsværdi
- Økonomien i virksomheden
- Antal ansatte
- Virksomhedens brandværdi
Det er i øvrigt en god idé at sammenligne med deres konkurrenter på markedet, for at have noget at sammenligne med.
Markedsværdi
En kæmpe vil typisk have en markedsværdi på flere milliarder kroner og er en god indikation på størrelsen.
Hvordan kan jeg se det? I overskrift så findes en markedsværdi på en aktie ved at gange antallet af udbudte aktier med aktiens kurs. Som du nok ved, så bevæger kursen op og ned, så markedets syn på aktien udvikler sig altså løbende.
- Aktiekursen finder du ved at tilgå aktien her på aktiedysten, eller en handelsplatform.
- Antallet af udbudte aktier finder du typisk på virksomhedens hjemmeside, årsrapporter og i sidste ende på google.
Har du ikke mod på at regne, så er kæmpers markedsværdi oftest noget du kan søge dig frem til.
Økonomien i virksomheden
En kæmpe vil typisk have en høj omsætning, hvilket er et tegn på, at den har en stærk position på markedet. Samtidig vil de typisk have en stabil og høj indtjening, som afspejler dens størrelse og styrke på markedet.
Hvordan kan jeg se det? Den hurtigste vej til at finde de finansielle nøgletal er ved at google dig frem til det. Men hvis du virkelig vil gå i dybden, så se om du kan spore dig frem, til deres årsregnskaber. Kig især efter nedenstående, der kan give dig en idé om en virksomheds størrelse og økonomiske styrke.
- Omsætning: Hvor mange penge, der bliver solgt for af varer eller tjenester.
- Overskud: Det beløb en virksomhed tjener, efter alle udgifter er betalt.
- Egenkapital: Det er penge, som virksomheden har tjent og beholdt, i stedet for at udbetale det til ejerne.
Antal ansatte
En kæmpe virksomhed vil typisk have et stort antal ansatte, som kan variere fra flere tusinde til titusinder eller mere.
Hvordan kan jeg se det? Her er det igen virksomhedens hjemmeside, årsrapporter og i sidste ende ved at søge det frem.
Brandværdi
En kæmpe virksomhed vil typisk have et stærkt brand, som er kendt af mange. Måske har du endda også hørt om dem, selvom de sælger et produkt du ikke har brug for.
Hvordan kan jeg se det? Det er uden tvivl svært at vurdere et brands værdi og ofte noget, hvor man skal have et kendskab til branchen. Men når du kigger på listen med 10 udvalgte giganter på aktiemarkedet (længere nede på siden), så vil du helt sikkert få en fornemmelse af at have set de navn før.
Kæmper er oftest nemme at se, men ikke særlig fleksible
Der er forskellige ting, som er gode at have med i betragtning, når du kigger på kæmperne og holder det op i mod din strategi:
- Fleksibilitet og kæmper er sjældent et match og heller ikke på virksomhedsniveau. En kæmpe kan nemlig have svært ved at ændre kurs, eller tilpasse sig forhold i markedet. Det skyldes at de ofte har rigtig mange ansatte og nogle fastlagte modeller / strukturer for, hvordan de gør tingene.
- Kæmper er også mere sårbare over for makroøkonomiske faktorer såsom recessioner og politisk ustabilitet.
- Kæmper er til at se, de fylder naturligt meget i synsfeltet. Derfor vil du ofte have en bedre adgang til nyheder og information om virksomhederne. Det gør at du kan træffe mere informerede investeringsbeslutninger, end ved meget små virksomheder
- Husk at selvom det er etablerede kæmpe virksomheder, så betyder det ikke at du kan se bort fra risiko. Kæmper falder også en gang i mellem, og husk en gang var Nokia en af de største i mobiltelefon branchen.
- Investering i kæmpe virksomheder, kan være en langsigtet strategi, da det ofte tager tid at se større afkast.
Makro økonomiske faktorer
Makroøkonomiske faktorer er noget, der kan påvirke hele økonomien i et land eller endda på verdensplan. Det kan være inflation, arbejdsløshed og politik. De kan påvirke alle virksomheder i økonomien, store som små, men især kæmpe virksomheder kan blive hårdt ramt.
Af eksempler kan Corona pandemien og krigen i Ukraine nævnes, som nogle af de helt store makroøkonomiske faktorer, der har påvirket aktiemarkedet.
10 kæmper på aktiemarkederne i norden:
Virksomhed | Land | Antal ansatte (i runde tal) | Omsætning i 2022 (i runde tal) |
---|---|---|---|
Novo Nordisk | Danmark | +45.000 | +150 milliarder kr. |
Vestas | Danmark | +23.000 | +100 milliarder kr. |
Ørsted | Danmark | +7.000 | +100 milliarder kr. |
Novozymes | Danmark | +5.000 | +15 milliarder kr. |
Ericsson | Sverige | +90.000 | +150 milliarder kr. |
Atlas Copco | Sverige | +40.000 | +90 milliarder kr. |
H&M | Sverige | +100.000 | +100 milliarder kr. |
Volvo | Sverige | +90.000 | +300 milliarder kr. |
Nokia | Finland | +80.000 | +200 milliarder kr. |
Kone | Finland | +60.000 | +80 milliarder kr. |
Disclaimer: ”Indholdet på denne side er kun tænkt som information og skal ikke opfattes som handelsrådgivning. Konkrete investeringer eller handler som følge af indholdet på siden eller i vores forløb og webinarer er på egen risiko, og uden ansvar for Aktiedysten. Du bør altid søge rådgivning, hvis du ikke forstår risikoen.”
Oversigten er tilfældigt udvalgte aktier og dermed ikke en købsanbefaling. Vi har også kun aktier, som vi har repræsenteret her på aktiedysten, med i oversigten.
Men se om du kan finde flere giganter i norden eller på andre aktiemarkeder.
- Fra Luksusfælden til millionærklubbenKarsten Ølgård har undervist elever i privatøkonomi i 20 år. Aktiedysten er et af hans foretrukne læremidler. “Jeg kan godt lide bare at smide klasserne ud i det, uden forberedelse, uden for meget teori”, siger Karsten Ølgård. “Så lærer de hands-on, ligesom en håndværker” Karsten Ølgård er en erfaren underviser. I mere end 20 år… Læs mere: Fra Luksusfælden til millionærklubben
- Ny menubar på AktiedystenVi har opdateret menubaren på Aktiedysten, men vi har ikke fjernet nogle elementer. Denne opdatering er et skridt mod at gøre platformen endnu mere brugervenlig for alle, der benytter sig af Aktiedysten – både lærere, elever og dem, der bare vil have inspiration, mens de dyster. Menubaren er blevet delt op i tre hovedområder Opdateringen… Læs mere: Ny menubar på Aktiedysten
- Ingen benzinbiler må sælges efter 2035, hvad betyder det??- Mikkel svarer…Dit spørgsmål om, hvordan forbuddet mod benzinbiler i europa vil påvirke bilaktier, er både relevant og aktuelt. Vi står midt i en magtkamp mellem nye spillere som Tesla og BYD og de gamle giganter som Mercedes og BMW, og udfaldet vil forme fremtidens bilmarked. Hvem er foran? Tesla og BYD har i dag en klar… Læs mere: Ingen benzinbiler må sælges efter 2035, hvad betyder det??- Mikkel svarer…