Hvordan kommer man i gang med at investere? Hvad er “bull-marked”, splits, betaværdi og afkast? Det er nogle af spørgsmålene, der har tiltrukket ikke mindre end 80 elever til et nyt kursus på Nærum Gymnasium. Vel at mærke et frivilligt kursus efter skoletid, hvor eleverne nu fordyber sig i investeringens verden.
Og bag initiativet står den tidligere elev, der nu er tilbage på gymnasiets gange: Frederik Rothe.
Kurset er en del af NAGademy, gymnasiets akademi for elever med særlig interesse og talent. Det er skabt for at give eleverne en mulighed for at dykke ned i emner, der normalt ikke er på skoleskemaet – som f.eks. investering. Og Frederik, der gik på gymnasiet fra 2018 til 2021, er en populær underviser.
”Jeg begyndte selv at interessere mig for investering, da jeg var 13 år. Men dengang manglede jeg redskaberne, og det var ikke noget, vi lærte i skolen. Derfor er det så fedt nu at kunne dele mine erfaringer med eleverne her på Nærum,” fortæller Frederik, der siden gymnasietiden har gjort interessen til en levevej: Han har tidligere været leder for 15 studerende i Saxo Bank, han har medvirket i radioprogrammet Millionærklubben, og i dag arbejder han hos venturekapitalfonden North Ventures ved siden af studierne på CBS.
Interessen for kurset på Nærum Gymnasium er over al forventning. Med 80 tilmeldte er kurset det hidtil mest populære NAGademy. ”Hvis vi kan samle så mange gymnasieelever efter skoletid, så er det for mig et tegn på, at vi har gang i noget særligt”, siger Frederik Rothe.
Håndgribelige redskaber og aktiespil
Frederik har med kurset skabt en blanding af teori, praktiske øvelser og interaktiv læring. Eleverne arbejder blandt andet med at analysere aktier og forstå forskellige investeringsstrategier. Samtidig bruger deltagerne Aktiedysten, hvor de kan afprøve deres nyerhvervede viden i praksis.
”Gamification er en fantastisk metode til at undervise i investering. Det gør det både sjovt og motiverende at lære noget, der ellers kan virke komplekst,” forklarer Frederik. Allerede nu har en af eleverne lavet et imponerende afkast på 30% på en uge i spillet – et bevis på, at den teoretiske viden kan omsættes til konkrete resultater.
En ny generation af investorer
Men hvorfor er så mange unge så interesserede i investering? Frederik har nogle bud: ”Jeg tror, at der er en tendens blandt unge til at tage ansvar for deres egen fremtid – både når det drejer sig om deres samfund og deres økonomi.. Det er blevet cool at være ambitiøs og engageret. Samtidig er det lettere end nogensinde at komme i gang med investering, takket være platforme som Nordnet.”
Han peger også på, at dagens unge er en passioneret og ansvarlig generation: ”De engagerer sig ikke kun i klima og politik – men også når det kommer til deres økonomi. Det er ikke længere kun forbeholdt de etablerede voksne at tage ansvar for investering. Det er noget, man kan begynde på allerede i gymnasietiden.”
Et kursus med perspektiver
Kurset løber over flere uger og afsluttes med et diplom til deltagerne. Men for Frederik handler det ikke kun om resultater her og nu. ”Jeg håber, at eleverne tager nogle redskaber med sig, som de kan bruge fremadrettet – og måske endda få en livslang interesse for investering.”
Og hvis engagementet på Nærum Gymnasium er noget at gå efter, så ser fremtiden lys ud for en ny generation af unge investorer. Som Frederik afslutter: ”Det er fantastisk at være tilbage her og se, hvor meget eleverne brænder for at lære. Det er virkelig inspirerende.”
Læs Også:
- Hvilke brancher bliver mest påvirket af Trumps tariffer? – Mikkel svarer…– En dag i en hedgefond-managers liv Ugens spørgsmål er fra Rakel spørger: “Hvilke brancher bliver mest påvirket af Trumps tariffer?” Det er et godt spørgsmål, som mange hedgefonde og andre investorer i øjeblikket forsøger at finde svar på. Du kan blandt andet se det ved, at visse aktier oplever store kursbevægelser, sandsynligvis som en reaktion… Læs mere: Hvilke brancher bliver mest påvirket af Trumps tariffer? – Mikkel svarer…
- Toldtariffer, oprustning og kedelige aktier i hoplaTIl SDU Business Days har Fynske Bank givet en markedsupdate, som du kan læse med på. Præsident Trumps indsættelse som præsident i Det Hvide Hus har ha store konsekvenser for aktiemarkederne, hvor vi har set store udsving de første måneder af 2025. I denne markedsupdate fra Fynske Bank sætter vi fokus på situationen i både USA… Læs mere: Toldtariffer, oprustning og kedelige aktier i hopla
- Er du garanteret 10% om året, når du investerer??- Mikkel svarer…Ugens spørgsmål er fra Mohammed: Vi har i min klasse om aktier og har et vædemål kørende. Kort fortalt, kan være garanteret 10% om året i vækst, som eksperterne siger? Håber svaret er til min fordel, så jeg kan få lidt lapper ! Hej Muhammed, I din klasse har I gang i et væddemål om… Læs mere: Er du garanteret 10% om året, når du investerer??- Mikkel svarer…
- SDU Business School Days – Når teori møder praksisHvert år til “SDU Business School Days“inviteres erhvervslivet indenfor på Syddansk Universitets fem campusser, for at skabe et stærkere bindeled mellem de studerende og virksomhederne. Over to uger får de studerende mulighed for at deltage i en lang række arrangementer, der sætter fokus på læring, netværk og karrieremuligheder. “Business School Days handler om vores studerendes… Læs mere: SDU Business School Days – Når teori møder praksis
- Aktiedysten samarbejder med Center for Ludomani for at styrke unges forståelse for faldgruber.De seneste år har budt på en markant øget interesse for investering blandt unge. Ifølge en analyse fra Finans Danmark er det i høj grad inspiration fra venner og familie, der smitter, men også øget omtale på sociale medier og aktiespil som Aktiedysten har haft en betydning for at flere har fået øjnene op for… Læs mere: Aktiedysten samarbejder med Center for Ludomani for at styrke unges forståelse for faldgruber.