Ugens vinderspørgsmål – Hej Eva. Som så mange andre, følger jeg med i at verden er i flammer, med alle de krige, der er derude. Jeg læste at våbenaktier har fået en masse interesse og det er vel logisk nok. Men er det ikke hamrende uetisk at investere i fx SAAB?
Hej Anna
Tak for dit spørgsmål og jeg er rigtig glad for at du stiller det. Der er nemlig lige så mange meninger som der er investorer – så det nogle finder uetisk, vil andre mene er helt fint. Våben har altid været kontroversielt og det er der ikke så meget at sige til – de er lavet til at tage menneskeliv og der er klart forskel på om man er en der rettet et våben mod andre end hvis man selv har det rettet mod sig. Der er også i fx USA en holdning at våben er til at forsvare sig med og dermed mener mange at det er ok at rette det mod andre, for de truer og dermed i en eller anden grad selv ude om det. Alle disse holdninger er ikke nye og heller ikke for investorer. Derfor kan vi se at nogle aktier stiger når der er krig.
Ville du have investeret i Agent Orange?
Nogle investorer køber fordi de er spekulanter og forventer de kan lave et positivt afkast, fordi de tror de kan forudsige hvad andre vil investere i. Men er er også dem der mener de støtter en aktør eller side i en krig ved at købe aktier i våbenindustrien. Der er risici ved begge – spekulanterne ved ikke om alle andre vil købe og dem der tror de støtter ved reelt ikke om deres penge allokeres til at gavne den ene side og ikke andre. Historisk set har vi set at våbenaktier svinger i popularitet alt efter hvor vi er i samfundet. I USA brugte man fx kemikalier i Vietnam-krigen, bl.a. Agent Orange som skulle sørge for at de amerikanske soldater kunne se fjenden, da Agent Orange fjerner løv i junglen – det viste sig bare at være meget miljøforurenende og stærkt skadeligt for mennesker i flere generationer. Både Vietnamesere, men også de soldater, der sprøjtede med det blev ramt. Agent Orange gjorde, at mange investorer forlod de kemiske selskaber (såsom DOW), der producerede Agent Orange – fordi man ikke ønskede at lave et afkast på noget så skadeligt. Og det bringer mig til min pointe og svar på dit spørgsmål 😊
Sæt nogle grænser, for hvad du vil
Gør op med dig selv hvad du finder etisk og uetisk og invester ud fra det – bæredygtighed og etik og moral kan variere fra person til person og derfor vil vores investeringer heller ikke være ens. Og det er jo nok meget godt. Det kan være du ikke vil investere i Saab (SAAB-B) fordi du finder det uetisk, mens andre mener det er forsvarligt, da Saabs produkter kan bruges til at forsvare sig med som land eller som NATO. Andre igen, fordi de tror en masse andre investorer vil investere og de dermed kan lave et afkast på en trend og dermed spekulerer – de har det tilfælles at de investerer og dermed kan vi se stigende kurser. Mit råd til dig er at sætte nogle grænser for, hvad du vil og ikke vil lave et afkast på og investere med det for øje – og vid at andre kan have andre grænser og måske se noget andet end dig.
Husk at du kan lave dine bæredygtige investeringer ud fra, hvad du IKKE vil investere i eller ud fra, hvad du gerne vil investere i – eller en af begge.
God vind
Hvad er du nysgerrig på?
Hvad sker der på markedet lige nu, hvorfor falder den aktie så meget og hvad er den næste store trend? Eller vil du bare gerne vide, hvordan man kommer i gang med det der investering?
Hver uge kan du stille lige nøjagtig det spørgsmål der undrer dig, eller du kan stemme på et af de spørgsmål der allerede er blevet stillet.
Vi venter spændt på dine spørgsmål!
Læs også:
- Lærer om UNG Aktiedyst: Mine elever er meget opsatte!Gazi Sahin fra Niels Brock EUX-Gymnasiet har store forventninger til konkurrencen. Gazi er 34 år og til dagligt underviser han i fagene afsætning og virksomhedsøkonomi. De seneste to år har han… Læs mere: Lærer om UNG Aktiedyst: Mine elever er meget opsatte!
- Hvad driver opturen i kinesiske aktier? – Mads svarer…Ugens vinder spørgsmål fra Anonym: Hvad tror I, der ligger bag den vilde optur i kinesiske aktier, når de har været så lavt værdiansat? Tak for dit spørgsmål om kinesiske aktier. Du… Læs mere: Hvad driver opturen i kinesiske aktier? – Mads svarer…
- Hvilke bæredygtige aktier er gode til langsigtet investering? – Eva svarer…Ugens vinder spørgsmål fra Nina533: Jeg søger en bæredygtig aktie til langsigtet investering. Kan du hjælpe med at finde nogle gode, bæredygtige aktier? Hej Nina, Tak for dit spørgsmål om bæredygtige aktier… Læs mere: Hvilke bæredygtige aktier er gode til langsigtet investering? – Eva svarer…