april 4, 2024

Ugens vinderspørgsmål fra Yatzi: Hvad er det der Zazz Energy folk snakker om? Er det godt at investere i?

Hej Yatzi, tak for spørgsmålet

Jeg har set lidt på aktien du spørger til og selskabet bag, Zazz Energy (ZAZZ B). Den handles på First North, hvor Zazz Energy (ZAZZ B) (der er et svensk selskab), blev børsnoteret i 2020 og stiftet i 2019. De kalder sig selv et energiselskab og leverer bl.a. energianlæg til vedvarende energi – helt færdigbyggede eller delvist, installationer, udvikling og service af vedvarende energianlæg.

En af deres energikilder de nævner kalder de ”bio-oil”. Umiddelbart lyder ”bio-oil” (på dansk bio-olie) bedre end fossile brændsler, såsom olie og Zazz Energy (ZAZZ B) kalder det ligefrem bedre og fornybar. Men bio-olie og alm. olie er begge gammelt organisk materiale, hvor bio-olie er nyere organisk materiale. Det fornybar er fordi de mener man bare kan plante nyt, og dermed lave mere af deres bio-olie, men det gør det ikke nødvendigvis til en fornybar energikilde. 

Zazz Energy (ZAZZ B) nævner forskellige kilder til deres bio-oile, bl.a. vegetabilsk madolie, animalsk fedt og affald fra slagterier – og det lyder måske rigtig godt, men det er lidt mere nuanceret end det.

Lad mig forklare – cirkulær økonomi handler bl.a. om at tage en industris affald og holde det i et kredsløb i samme eller andre industrier, så vi ikke smider det på lossepladsen og materialerne mister værdi. Det skal vi helst kunne gøre i evighed eller så mange gange, at vi har fortrængt nye materialer, i et fornuftigt omfang.

Så når Zazz Energy (ZAZZ B) bruger fx affald fra slagterier, så lyder det umiddelbart godt – men de er ikke så transparente på deres hjemmeside, så jeg kan rent faktisk ikke se hvad der ellers ville ske med affaldet. Lad os antage at det ville gå til slide, så kan det være fint at Zazz Energy (ZAZZ B) laver energi ved at brænde det af – men det er tvivlsomt hvor effektivt slagteri-affald er som energikilde.

Når du skal vurdere en aktie som Zazz Energy (ZAZZ B) vil jeg opfordre dig til at se på fremtidens kilder, til deres energianlæg – spørg dig selv, hvor meget slagteri-affald forventer du i fremtiden? Samme mængde som nu, eller mere eller mindre – jeg selv tror vi vil se at kødproduktion vil blive reduceret i fremtiden og at der vil blive set på deres affaldsmængder. Enter at de skal reduceres væsentligt eller helt bruges til andet – og det kan gøre at mængden vil falde og at det affald, der stadig genereres, vil blive dyrere.

Dyrere slagteri-affald vil presse selskaber som Zazz Energy (ZAZZ B), hvis omkostninger vil stige og højst sandsynligt vil deres energipriser til deres kunder altså også stige – det kan igen udfordre deres evne til at skabe profit, i fremtiden.

Zazz Energy (ZAZZ B) skriver selv at de vil diversificere og derfor ser de også på solenergi og energi-opbevaring. Det er jeg klart mere positiv omkring – solenergi kender vi rigtig godt og der er markedet faktisk rigtig godt for mindre operatører – men opbevaring af energi, er et potentielt stort marked med høj efterspørgsel. Vi kæmper stadig med batteri-løsninger, så vi kan opbevare den vedvarende energi, så vi har lige så meget strøm og solen ikke skinner, som når den skinner.

Jeg kan ikke give dig svar om du skal investere eller ej, men opfordre dig til at lave lidt research og tage input fra ovenstående – herunder ses udviklingen i aktien, som måske fortæller hvorfor alle taler om den, måske det ikke er fordi den er en kommende vinder-aktie.

Mvh.
Eva

Du kan se aktiens udvikling fra de blev børsnoteret her:

Disclaimer: ”Indholdet på denne side er kun tænkt som information og skal ikke opfattes som handelsrådgivning. Konkrete investeringer eller handler som følge af indholdet på siden eller i vores forløb og webinarer er på egen risiko, og uden ansvar for Aktiedysten. Du bør altid søge rådgivning, hvis du ikke forstår risikoen.”

Hvad er du nysgerrig på?

Hvad sker der på markedet lige nu, hvorfor falder den aktie så meget og hvad er den næste store trend? Eller vil du bare gerne vide, hvordan man kommer i gang med det der investering? 

Hver uge kan du stille lige nøjagtig det spørgsmål der undrer dig, eller du kan stemme på et af de spørgsmål der allerede er blevet stillet.

Vi venter spændt på dine spørgsmål!

Læs også: