Fremtiden er et spændende emne, men er også være et ukendt farvand, som ingen kan være 100% sikre på. I denne artikel har vi dykket ned i emnet innovation og kigget på de mest handlede aktier inden for innovation.
Hvad er innovation egentlig?
Innovation er en proces eller fremgangsmåde, hvor man skaber nyt eller forbedrer noget eksisterende på en kreativ og effektiv måde. Det kan være inden for teknologi, produkter, processer eller tjenester.
Et eksempel på en innovativ grøn omstilling i den virkelige verden er udviklingen af elektriske køretøjer som et alternativ til traditionelle benzin- og dieselbiler. Virksomheder som Tesla (ikke nordisk) har været førende inden for udviklingen af denne teknologi, og deres succes og stigende popularitet blandt forbrugerne viser, at der er en stigende efterspørgsel efter bæredygtige transportmuligheder.
Hvad skal du kigge efter, hvis du vil investere i innovation?
Når det kommer til aktieinvestering, kan innovation være en af de vigtigste faktorer, der påvirker
virksomhedens vækst og indtjening i fremtiden. Innovationsprocessen kan resultere i opfindelse af nye produkter, tjenester, teknologier og forretningsmodeller, der kan give en virksomhed en konkurrence fordel og skabe værdi for dig som aktionærer.
Det er utrolig vigtigt at man forstår det man investerer i, for du sætter din surt tjente penge på at de bliver mere værd. En garvet aktionær ville lave en større analyse af virksomhederne for at forstå helheden, men som begynder kan det være en svær øvelse. Så du kan starte med nedenstående punkter til at forstå, hvem virksomheden er:
- Produkter: Det siger måske sig selv, men hvad er det egentlig de sælger? Når man snakker innovation, kan det til tider være ekstremt teknisk at forstå. Så til en start, se om du kan finde frem til, hvilke produkter de har på hylden og om du forstår, hvad det er. Oftest skriver virksomhederne det i et sprog man kan forstå på deres hjemmesider, men det er altid en god idé at supplere op med artikler om det specifikke emne.
- Finansielle resultater: Tag dernæst et kig ind i virksomhedens tal, og hvordan deres historiske tal ser ud. Det lyder måske kedeligt, men er ret vigtigt, når du skal vurdere en virksomhed inden for innovation. Virksomheder inden for forskning har måske et patent, men ikke nogen indtægt endnu. Så er det lykkedes dem at sælge produkter før?
- Konkurrence: Hvilke aktører agerer på aktiemarkedet, inden for det produkt de sælger? Det er vigtigt at orientere sig, omkring deres konkurrenter, for det giver en indsigt i om de er oppe i mod nogle veletablerede virksomheder, måske er de selv den største på markedet eller måske er de de eneste. Det giver samtidig også et indblik i helheden for det marked de sælger på.
De mest handlede innovative virksomheder i 2022 på aktiedysten
Vi er med på at alle virksomheder nok vil sige at de er innovative og har sin plads på listen. Men i denne artikel, har vi isoleret det til virksomheder, som har en helt tydelig forretningsmodel bygget på den innovative tankegang.
Sovasolar Virksomheden her er producent af solenergiløsninger og solfangere. De har også knowhow inden for fjernvarme og industriel procesopvarmning. |
Novo Nordisk En global lægemiddelsvirksomhed, som er ledende inden for udvikling, produktion og forskning af lægemidler til diverse behandlinger. |
Triboron International AB ser. B Den her grønne teknologivirksomhed udvikler og fremstiller brændstoftilsætningsstoffer og smøremidler til køretøjer. |
Saniona AB Dansk-svensk lægemiddelsvirksomhed, som arbejder med udvikling og forskning til behandling af sygdomme i centralnervesystemet, autoimmune sygdomme og meget mere. |
Isofol Medical AB Den svenske bioteknologivirksomhed udvikler lægemidler til behandling af fremskreden kolorektal cancer og andre tumorer. |
GomSpace Group AB Den danske globalt førende leverandører og producent af cubesat samt små satellitløsninger. |
Orphazyme Dette biofarmaceutisk selskab forsker i brugen af heat shock-proteiner, som skal bruges til behandling af neurodegenerative sygdomme. |
Disclaimer: ”Indholdet på denne side er kun tænkt som information og skal ikke opfattes som handelsrådgivning. Konkrete investeringer eller handler som følge af indholdet på siden eller i vores forløb og webinarer er på egen risiko, og uden ansvar for Aktiedysten. Du bør altid søge rådgivning, hvis du ikke forstår risikoen.”
- Fra Luksusfælden til millionærklubbenKarsten Ølgård har undervist elever i privatøkonomi i 20 år. Aktiedysten er et af hans foretrukne læremidler. “Jeg kan godt lide bare at smide klasserne ud i det, uden forberedelse, uden for meget teori”, siger Karsten Ølgård. “Så lærer de hands-on, ligesom en håndværker” Karsten Ølgård er en erfaren underviser. I mere end 20 år… Læs mere: Fra Luksusfælden til millionærklubben
- Ny menubar på AktiedystenVi har opdateret menubaren på Aktiedysten, men vi har ikke fjernet nogle elementer. Denne opdatering er et skridt mod at gøre platformen endnu mere brugervenlig for alle, der benytter sig af Aktiedysten – både lærere, elever og dem, der bare vil have inspiration, mens de dyster. Menubaren er blevet delt op i tre hovedområder Opdateringen… Læs mere: Ny menubar på Aktiedysten
- Ingen benzinbiler må sælges efter 2035, hvad betyder det??- Mikkel svarer…Dit spørgsmål om, hvordan forbuddet mod benzinbiler i europa vil påvirke bilaktier, er både relevant og aktuelt. Vi står midt i en magtkamp mellem nye spillere som Tesla og BYD og de gamle giganter som Mercedes og BMW, og udfaldet vil forme fremtidens bilmarked. Hvem er foran? Tesla og BYD har i dag en klar… Læs mere: Ingen benzinbiler må sælges efter 2035, hvad betyder det??- Mikkel svarer…