maj 10, 2022

I 2022, har vi oplevet at begrebet “Kvalitetsaktier” er blevet genbesøgt af rigtig mange private investorer og professionelle investorer. Men ordet “kvalitet” er meget individuelt, og kvalitet for en investor er ikke nødvendigvis kvalitet for en anden. Grunden til at de i 2022 får mere opmærksomhed, end de har gjort i de seneste mange år, er at vi oplever en verden med stigende inflation, stigende renter, pressede forsyningskæder og meget andet, som gør markedet usikkert. I usikre tider, søger investorer mod mere sikre virksomheder og her bliver kvalitetsaktierne ofte en “sikker havn”.

I AE Investment Research fokuserer vi ofte på to former for kvalitet når vi søger efter nye investeringer i fællesskab med vores investorer. Den første gruppe virksomheder er Kvalitetsvirksomheder. Den anden gruppe virksomheder og “Bobler virksomheder”, som er virksomheder, der kan blive kvalitetsvirksomheder i fremtiden, men som ikke er det i dag. Derfor vil jeg gerne her prøve at forklare, hvad kvalitet for os er, og hvordan man kan bruge dette i sin søgen på virksomheder/aktier til sin portefølje.

Hvad er en kvalitetsaktie?

Grunden til at jeg altid snakker om kvalitetsvirksomheder og kvalitetsaktier, er fordi at der bag hver aktie er en virksomhed. Aktier stiger ofte på den lange bane, hvis den bagvedliggende virksomhed klarer sig godt, mens aktier modsat falder, hvis virksomheden bag ved har det svært. Derfor er det vigtigste, når du vurderer hvilke aktier du vil tilføje din portefølje, ser på, hvordan virksomheden bagved ikke klarer sig.

Kvalitet ses ved stabil udvikling og høje profit-marginer

Igen, Kvalitet er meget individuelt så her får du mit bud på hvad kvalitet for en virksomhed indebærer. 

Kvaliteten af produktet:

Det første er selvfølgelig det produkt eller den service virksomheden leverer til deres kunder, skal have kvalitet. Når man laver et kvalitetsprodukt, så konkurrerer man ofte på værdi, og ikke pris. Hvis du sælger et produkt, der har høj kvalitet så vil kunderne betale en pris over gennemsnittet. Det giver virksomheden større mulighed for at tage en højere pris, og for at løfte deres priser fx i perioder med inflation. Sælger du et produkt med høj kvalitet, hvor du kan tage en høj pris, så vil du ofte opleve, at du tjener mere per produkt end dine konkurrenter. Det betyder kvalitets virksomheder vil opleve højere profit-marginer end deres konkurrenter. 

Som beskrevet vil produkter af høj kvalitet ofte kunne sælges dyrerer end produkter af lav kvalitet, hvilket viser sig i virksomhedens profit-margin. Ved at sammenligne konkurrenter i et marked, kan du spotte de virksomheder der konkurrerer på produkt og værdi, og ikke pris, ved at finde de virksomheder med de højeste profit-marginer. Udfordringen er hvis du vil spotte disse virksomheder, tidligt i deres kvalitetsfase, så skal du se på nogle andre tal, da profit-marginer kan tage tid at skabe.

LÆS OGSÅ: Hvad inspirerer dig?

Pris:

Det modsatte af at konkurrere på værdi, er pris. Hvis du konkurrerer på pris, så handler det om hele tiden at være billigst på markedet. For hvis prisen er det eneste, der adskiller dig fra konkurrenter, så vil hele din konkurrencedygtighed forsvinde, hvis konkurrenten kan levere samme produkt billigere end du kan. Det giver modsatte effekt, nemlig at den virksomhed, der kan acceptere de laveste profit-marginer vinder. 

Hvem er den bedste investor?

Opret et gratis aktiespil, invitér dine venner og kæmp om titlen som den bedste investor.

Forretningsmodel:

Forretningsmodellen er også rigtig vigtig når vi skal vurdere kvaliteten i en virksomhed. En virksomhed med høj kvalitet, har en meget stabil forretningsmodel og indtægtsmodel, hvor en kunde i år, kommer tilbage næste år, året efter osv. Det kan være de sælger et abonnement, det kan være de laver service på deres produkter, det kan være de sælger et produkt, men hvor kunden hvert år køber nogle “add-ons” til dette produkt hos samme virksomhed. 

En hård opgave, der kan bremse væksten og mindske virksomhedens kvalitetsniveau

Virksomheder der formår at holde på deres kunder og sælge flere gange til den samme kunde, opbygger hele tiden et større og større kartotek af kunder, der betyder de vækster løbende. Hvis man sælger en engangs løsning, så skal man hele tiden ud at skaffe nye kunder, og det kan i svære perioder være en hård opgave, der kan bremse væksten og mindske virksomhedens kvalitetsniveau.

Markedsledere:

En sand kvalitetsvirksomhed er markedsleder i sin kategori. Det kan være et stort marked, eller et lille marked, eller en niche. Men har du kvalitet som virksomhed, så har du ofte også en stor del af dit marked. Dog er det at være markedsleder, ofte resultatet af at have et kvalitetsprodukt og en stærk forretningsmodel. Her skal man derfor passe på at man ikke konkluderer, at virksomheder med en stor markedsandel har kvalitet, fordi at virksomheder med høje markedsandele også kan være faldende kæmper, der bliver overhalet af de nye spillere på markedet. 

“Virksomheder med høje markedsandele kan også være faldende kæmper, der bliver overhalet af de nye spillere på markedet.”

Anders Egsvang

Det at være markedsleder, stiller også krav til at man hele tiden innoverer og fornyer sig selv og sit produkt. Den dag virksomheden stopper med dette, kan de hurtigt tabe deres markedsposition og blive løbet over af deres konkurrenter. Det er derfor kun virksomhederne med størst kvalitet og et fortsat kvalitetsprodukt der kan opretholde en høj markedsandel. 

Drift:

En kvalitetsvirksomhed skal også drives med omtanke. Det betyder ledelsen hele tiden skal sikre at de tager beslutninger, som sikre fremtidig kvalitet, at de tør investere i yderligere vækst og at de holder blikket på bolden, langsigtet. Hvis virksomheder ikke drives med omtanke, så kan de på meget kort tid miste deres kvalitetsniveau. Det kan ske ved at de stopper med at forbedre deres produkt, de stiller sig tilfredse med det de har opnået, de begynder at fokusere på at skabe overskud ved at mindske deres omkostninger uholdbart og de foretager nogle for dyre valg, der løbende kræver finansiering. 

Regnskab:

Det sidste og et af de vigtigste områder jeg vil fremhæve er virksomhedens regnskab. Et regnskab kan nemlig afsløre rigtige meget omkring en virksomheds kvalitetsniveau. Mange af ovenstående punkter, kan være svære at måle på, men regnskabet kan for virksomheder gøre nogle af disse områder målbare. Derfor bruger vi rigtig meget tid på at kigge på virksomheders regnskab. Her er det ikke kun tallene, men også de forklaringer og beskrivelser ledelsen giver til deres investorer. 

Nogle gode eksempler på hvordan du kan vurdere ovenstående punkter, ved at kigge på et regnskab kan være følgende.

Novo Nordisk: En kvalitetsvirksomhed kan løfte sin omsætning og overskud år efter år

Markedsposition:

Ved at sammenligne omsætningen blandt tætte konkurrenter, kan du vurdere hvilke der er de største på et marked. Ved at sammenligne vækstrater, kan du vurdere hvem der tager markedsandele og hvem der taber markedsandele. 

Drift:

Ved at se på fordelingen af omkostninger kan du vurdere hvor meget virksomheden bruger på forskning og udvikling af deres produkter, salg og markedsføring. Du kan også ved at kigge i balancen, se hvor meget gæld virksomheden stifter løbende, hvor mange kontanter de har til rådighed osv. 

Fundamental analyse handler ikke bare om at se på regnskabstal og nøgletal. Det handler om at forstå tallene og se på hvor god en virksomhed er til at skabe resultater og investere i fremtidige resultater. 

Anders Egsvang

Apples produkter har høj kvalitet, men hvordan ses det i regnskabet?

De fleste ser iPhone og Mac som kvalitetsprodukter lavet af Apple. Men hvordan ses det i et regnskab at Apple er en kvalitetsvirksomhed? 

Her kunne man sammenligne de forskellige produkter med tætte konkurrenter. Mac kunne sammenlignes med HP og iPhone med Samsung. Tager vi nogle af ovenstående tal, så kunne vi se på følgende: 

Profit-marginer: 

  • Apple 26,6%
  • HP 10,1%
  • Samsung 14,3%

Apples kvalitetsprodukter gør altså at kunderne vil betale en højere pris hvilket giver Apple højere profit-marginer. Apple kan løfte prisen på en iPhone med 5% eller 10% uden at tabe deres kunder, og Apples kvalitetsprodukter gør først og fremmest en Apple kunde både ejer en Mac og en iPhone, køber tilbehør fra Apple og bruger App Store, som Apple også tjener en løbende indtægt på. 

Apple investerer ca. 6% af deres omsætning i udvikling af produkter hvor HP investerer ca. 3% i udvikling af produkter. Det er med til at gøre Apple fortsat fortsat leverer stærke produkter og fordi Apple også omsætter for mere end 5x HP, så er det beløb Apple investerer i produktudvikling langt større end HP. 

Markedet for måltidskasser: 

Hvad med måltidskasser? Hvis det er et område vi gerne vil investere ind i, hvordan kan vi så ud fra en fundamental tilgang, vurdere hvilket selskab der har kvalitet i sig? 

Her kunne vi tage udgangspunkt i 3 kendte virksomheder på markedet, Marley Spoon, HelloFresh og Blue Apron.

HelloFresh

  • Profit Margin: 4%
  • Gæld: 416.7 EUR millioner
  • Kontanter: 827.1 EUR millioner
  • Omsætning: 6470 EUR millioner
  • Omsætningsvækst seneste 12 måneder: 59,83%

Marley Spoon

  • Profit Margin: -14%
  • Gæld: 130.8 AUD millioner
  • Kontanter: 60.5 AUD millioner
  • Omsætning: 507.6 AUD millioner
  • Omsætningsvækst seneste 12 måneder: 20,69%

Blue Apron

  • Profit Margin: -18,8%
  • Gæld: 62.4 USD millioner
  • Kontanter: 82.8 USD millioner
  • Omsætning: 470.4 USD millioner
  • Omsætningsvækst seneste 12 måneder: 2,12%

HelloFresh er langt større end de to andre konkurrenter og har dermed en fordel, i at de har en større del af markedet. Samtidig vokser de også hurtigere og bliver derfor ved med at tage en større og større del af markedet. På trods af den højere vækst der ofte medfører flere investeringer, så har de også de højeste profit-marginer. De har langt flere kontanter end de har gæld og deres kontantbeholdning er også langt større end de andre to. Vi kan altså ikke ud fra dette her, med garanti sige at HelloFresh er det bedste valg, men denne sammenligning har givet os en indikation af, at vi nu kan studere hvad det er HelloFresh gør anderledes, og hvorfor der er så stor forskel på virksomhedernes evne til at skabe resultater.

Stifter af AE Investment Research ApS

Anders Egsvang