Gazi Sahin fra Niels Brock EUX-Gymnasiet har store forventninger til konkurrencen.
Gazi er 34 år og til dagligt underviser han i fagene afsætning og virksomhedsøkonomi. De seneste to år har han brugt Aktiedysten i undervisningen, og derfor var Gazi Sahin begejstret, da han stødte på UNG Aktiedyst, Danmarksmesterskabet i investering for ungdomsuddannelser, som starter d. 11. november.
Aktiedysten er et virkelig godt værktøj, når jeg skal motivere eleverne. Det handler om involvering, siger Gazi Sahin, og nu hvor der er en stor præmie på højkant, så er motivationen endnu større.
I UNG Aktiedyst kan deltagerne vinde 10.000,- kr. til klassekassen. Vinderne findes blandt de 20 hold, der i simulationsspillet kan opnå det højeste risikovægtede afkast ved handel med aktier, obligationer, råvarer og andre aktiver.
De er meget opsatte på at vinde og derfor meget opsatte på at bruge det de har lært. Jeg har også selv sat en lille intern præmie på højkant til det hold der klarer sig bedst,griner Gazi Sahin og uddyber hvorfor han bruger Aktiedysten i undervisningen. – Aktiedysten skaber involvering og relationer i klassen – og 80% af læring skyldes relationer. Aktiedysten skaber sammenhold, tillid og er jo en konkurrence. Det giver eleverne lyst til at lære. Også de elever, der normalt ikke klarer sig så godt. Alle har en chance og alle er motiverede, uddyber Gazi Sahin.
UNG Aktiedyst er som læringskonkurrence sat i søen af Aktiedysten i samarbejde med Sydbank. Bankens Aktieanalysechef Jacob Pedersen er juryformand ved finalen 12. december, hvor de 20 kvalificerede hold deltager i den afgørende finalequiz. Målet med konkurrencen er at øge unges økonomiske forståelse og give et indblik i investeringsmarkedet.
Gazi Sahin glæder sig til konkurrencen og ser frem til at tale strategi med eleverne. Skal der satses på høj eller lav risiko? Hvordan finder de frem til den helt rigtige sammensætning af aktiver?
Da jeg selv gik i skole skulle vi hele tiden høre om de samme tre, fire store selskaber – Apple, Coca Cola, Microsoft, o.s.v. Nu finder eleverne selv alle mulige nye virksomheder. Det gør det bare mere spændende og mere realistisk, slutter Gazi Sahin.
Det er stadig muligt at tilmelde sig UNG Aktiedyst. Både elever og lærere kan tilmelde hold. Det er gratis at deltage og man bestemmer selv hvor meget tid man vil bruge på konkurrencen.
Tilmelding her: https://undervisning.aktiedysten.dk/ung-efteraar-2024/