april 13, 2022

Sangilds Aktieskole er en dyst der afvikles af online avisen Zetland i samarbejde med Torben Sangild. Her kan deltagerne foruden at vinde fede præmier også følge med i løbende lektioner, samtaler og deltage i debat omhandlende aktier. Vi har her taget en snak med Sangild fra Zetland omkring konceptet.

*Denne artikel indeholder brandet indhold *

Hvorfor har I kastet jer over investeringsmarkedet?

Aktiemarkedet er ved at blive en folkesport. Private danskere, der laver aktieinvesteringer er steget markant de seneste par år. Alle os ‘amatører’ der vælter ind på aktiemarkedet, ændrer nemlig spillereglerne. Både på grund af de penge vi sprøjter ind i kredsløbet, og på grund af vores adfærd.

Det der sker på aktiemarkedet, påvirker hvordan resten af økonomien udvikler sig – også den økonomi du lever i, hvis du ikke lige selv investerer. Derfor synes vi det er vigtigt at sætte fokus på aktiemarkedet, og forstå alle dets kompleksiteter.

Hvem er Zetland?

Zetland er en dansk online-avis med 40.000 medlemmer. Vi kalder dem medlemmer, fordi de er med til skabe Zetland. Vi inddrager dem og giver dem medbestemmelse i mange vigtige beslutninger. Vi laver nuanceret journalistik, der har som mål at forstå den verden vi lever i, og de mennesker der lever i den – uden at forenkle. Alt kan både læses og høres på lyd i vores app.


– Men vi bringer også egentlige nyheder i to nyhedsformater om dagen.

I har sat gang i en Aktiedyst, der hedder Sangilds Aktieskole. Kan du sætte et par ord på konceptet og hvad deltagerne kan glæde sig til?

Vi giver alle deltagere en million kroner at investere for i Aktiedysten. Jeg deltager selv, og det samme gør min faste ekspert Sarah Ophelia Møss.

Ideen er, at man kan blive klogere på aktiemarkedet og på verdensøkonomien, og dermed verden på en legende måde.

Jeg giver så løbende lektioner gennem artikler og nyhedsbreve i samtale med mennesker, der er klogere end mig. Der er sågar en Facebook-gruppe, der hedder Sangilds Aktieskole, hvor vi kan skrive sammen, dele erfaringer, sejre og skuffelser – og så kommer jeg løbende med opdateringer derinde også.

Og så er der præmier! Hver måned er der mindre præmier til førstepladsen og til månedens højdespringer. Spillet kører i et år, og derefter uddeles præmier til top-3 samlet. Trøstepræmien er, at du bliver klogere undervejs.

Hvis man gerne vil være med i aktieskolen, hvordan kan man så blive en del af rejsen?

Hvis du også godt kunne tænke dig lidt opdateringer undervejs og deltage i fællesskabet med de øvrige deltagere, så har vi en Facebook-gruppe, der hedder Sangilds aktieskole som du kan tilmelde dig. Hvis du også godt kunne tænke dig at læse eller lytte til artiklerne, så skal du blive medlem af Zetland.

Fakta om Sangilds Aktieskole

  • Der deltager over 1.400 spillere i selve dysten.
  • Der er over 500 spillere, der også deltager i debatten på Sangilds Aktieskoles Facebook gruppe.
  • I blandt deltagerne finder du også Sarah Ophelia Møss.
  • Dysten varer et helt år, og slutter først den den 13. april 2023.

Hvilken strategi har Sangild tænkt sig at benytte for at komme forrest i dysten?

Jeg har udset mig nogle aktier, jeg tror på. Jeg forsøger at finde aktier, som jeg mener er undervurderet i forhold til deres potentiale. Og så har jeg en forkærlighed for at investere i grøn energi og computerchips.

Man vil kunne se ved opstarten, hvad jeg præcis vælger at investere i og kan lade sig inspirere (eller afskrække).

Tre (mere eller mindre gode) råd fra Torben Sangild:

01

Investér i firmaer, du kender eller lær firmaer at kende. Læs om dem du overvejer at investere i. I den første lektion i Sangilds Aktieskole giver jeg tips til, hvor man kan søge viden..

02

Tro ikke, at det, som er steget for nyligt, automatisk vil blive ved med at stige. Eller omvendt. Altså at det, der er faldet nu, nødvendigvis må vende om og stige.

03

Spred dine investeringer. Vælg ikke kun ét land eller en sektor. Det gør dig sårbar.


aktieudtryk brugt i dette indlæg