april 26, 2022

Når det drejer sig om investering, er der mange forskellige holdninger derude. Nogle mener, at du skal starte så tidligt som muligt, imens andre mener at du skal vente, indtil at du har sparet en masse penge op. I dette blogindlæg, vil Marcus Lindblad fra SparaCash.dk fortælle dig fem gode grunde til at han mener at du skal investere i aktier i en ung alder.

Når det gælder investering, er der ikke noget bedre tidspunkt at begynde på end nu:

“The best time to invest was yesterday, the second best time to invest is now”

Når det gælder aktieinvestering, er der nemlig ikke noget bedre tidspunkt at starte på end som ung. Mange mennesker venter med at begynde med at investere på aktiemarkedet, indtil de er ældre – men det kan være en stor fejltagelse. Du kan gå glip af udbytte og nyttig viden ved at vente.

Marcus Lindblad driver til daglig SparaCash, der findes både på dansk og svensk. Her bruger han en letforståelig og gerne med lidt humor til at hjælpe nybegyndere med at få hjælp til at lære at investere i aktier, fonde og meget mere. Marcus Lindblad har blandt andet en, hvor der er over 34 tusind subscribers og han driver www.sparacash.dk

“Mit mål er at lære dig at investere og gøre det nemt for dig at forstå, hvordan du skal investere dine penge.”

Her er fem gode grunde til, at du bør begynde at investere som ung:

1# Du har tiden på din side

Når du er ung, er tiden på din side. Du kan investere i aktier og beholde dem på langt sigt. Du vil sandsynligvis få et større afkast end hvis du venter til du er ældre. Det er derfor vigtigt at starte tidligt, og lade tiden gøre sine underværker så du tjener et afkast på dine allerede forrentede penge.

1.000 kr. kan blive til 49.474.773 kr.

Du investerer 1.000 kr. på aktiemarkedet, når du er 20 år gammel. Hvis du antager, at dine penge vokser med gennemsnitligt 15 % om året, indtil du sælger dem i en alder af 65 år. Det er 45 år senere! Så er din oprindelige investering blevet til mere end 500.000 kr.!! Ikke dårligt for en engangsinvestering.

Men hvad nu hvis du havde investeret 1000 kr. om måneden i stedet? Så ville din kapital efter 45 år være 49.474.773 kr. i værdi! Så du bør kaste dig ud i investerings-universet i dag! 

*Dette er kun et eksempel, husk der er ingen garanti for 15% i rente hvert år.

2# Du har råd til at tage en risiko

Som ung har du råd til at tage risici, når det gælder investering. Du har måske ikke så mange penge opsparet som en voksen eller ældre person, men det betyder ikke at du ikke kan investere i aktier. Som ung har du nemlig tid til at begå fejl igen og igen, lære af dem, og stadig have masser af tid til at tjene de tabte penge ind igen. Ved at lære af de fejl du har begået tidligt, får du en viden som du vil have med dig igennem hele livet. Så vil du lave bedre handler i fremtiden. Alle begår fejl i deres tidlige år på aktiemarkedet, så hvorfor ikke gøre det i en tidlig alder? Så har du måske ikke det samme behov for at have penge på kontoen, som når du er voksen med familie og børn.

3# Du er ikke bundet til noget som ung

Som ung er du ikke bundet til noget. Du har måske ikke en familie endnu, eller et lån du skal betale af på. Det betyder, at du har større frihed til at investere på aktiemarkedet, og tage risici, end som en anden voksen med mere ansvar måske ikke har samme mulighed for at gøre. Det er også mindre sandsynligt, at du bekymrer dig om at tabe penge fordi du ikke har så mange penge investeret i markedet endnu. Og hvis du taber penge, er det ikke så alvorligt, for du kan altid tjene penge senere i livet.

Det giver dig plads til at lære om, hvordan markedet fungerer. Du kan starte med en lille investering, og så øge dem efterhånden som du lærer mere om markedet, og hvordan du tjener penge på det. Som ung har du masser af tid til at investere og forøge dine penge. Og når det drejer sig om investering i aktier, er der ikke noget bedre tidspunkt at begynde på end nu!

4# Denne viden vil følge dig hele livet

Selv hvis du ikke holder dig til at investere i aktier hele livet, vil du stadig lære meget, som du kan tage med dig i fremtiden.

For mig har den viden, jeg har fået ved at lære om aktiemarkedet, givet mig en karriere som jeg aldrig havde drømt om før. Det er absolut en mulighed at få et job inden for finanssektoren, uden at have en uddannelse inden for dette område. Ved at følge aktiemarkedet og investere, vil du få en større forståelse for, hvordan økonomien generelt fungerer.

Start et spil på dine præmisser

Klik på “Start dit aktiespil her”-knappen herunder. Så starter du et nyt investeringsspil med de markeder, gebyrer, tidsrammer, m.m., der falder i din smag

Invitér dine venner

Så snart du har klikket start spil, vil du få muligheden for at invitere venner, kollegaer eller elever. At spille sammen er meget sjovere!

Lav din strategi og opret din portefølje

Leg og lær på træningsbanen. Her kan du risikofrit tage chancer og se om du kan vinde æren som den bedste investor.

5# Afkastet på dine investeringer, kan give dig økonomisk frihed

Hvis du begynder at investere dine penge i stabile aktier som teenager eller i dine tyvere, er du næsten garanteret at skabe økonomisk frihed for dig selv i dit voksne liv.

At opbygge økonomisk sikkerhed i en ung alder, fører ofte til større økonomisk selvtillid og en frihed. Det er noget mange mennesker drømmer om, når de sidder fast i hamsterhjulet. Du behøver ikke engang at investere mange penge for at opnå dette. Ligesom i punkt 1, vil du se at små penge med et middelmådigt afkast på 5-8 % vil kunne give dig et godt afkast, som du kan udnytte senere i livet.

Det handler om at give afkald på forbrug i dag for at øge din kapital. Om nogle få år har du så mange penge, at du vil tabe din hage, når du kigger på din konto. Og er det ikke ønskescenariet? 

Konklusion – Begynd din rejse som investor NU!

Jeg håber, at dette indslag har inspireret dig, og at du føler dig motiveret til at begynde at investere i aktier i dag. Men du skal ikke gøre det med alle dine penge. Begynd langsomt og invester mere og mere med tiden, så vil du se at du klarer dig godt.

Tænk på de første par år på aktiemarkedet som en læringsperiode. Du må ikke brænde dig for hårdt. Lær af dine fejltagelser.

Stifter af SparaCash.dk

Marcus Lindblad

Aktieudtryk brugt i dette indlæg

  • Afkast: Et afkast er den udvikling din aktie har og kan enten være positivt (din investering bliver mere værd) eller den kan være negativ (din investering bliver mindre værd)
  • Aktie: En aktie er et værdipapir du køber, for at få en ejerandel i en virksomhed. Herefter kan du få finansiel udbytte fra virksomheden.
  • Forrentede penge: At skabe et økonomisk udbytte
  • Langt sigt: oftest taler man om  over 3 år
  • Økonomisk frihed: At man er i stand til at klare sig økonomisk uden en indkomst fra et job.

Disclaimer: ”Indholdet på denne side er kun tænkt som information og skal ikke opfattes som handelsrådgivning. Konkrete investeringer eller handler som følge af indholdet på siden eller i vores forløb og webinarer er på egen risiko, og uden ansvar for Aktiedysten. Du bør altid søge rådgivning, hvis du ikke forstår risikoen.”