september 12, 2022

Skrevet af Henrik Karlsen – Ekspert i innovation og investeringschef hos Horizon3 – www.horizon3.dk, hvor de investerer i innovative vækstvirksomheder.

I denne serie vil du lære, hvad compounder aktier er, og hvorfor den type aktier er værd at overveje, når du skal lave din investeringsstrategi. Serien starter med en kort introduktion, hvorefter vi i de næste tre indlæg går i dybden med forskellige compounder aktier.

Forstå compounder begrebet?

På dansk forståes compounding bedst som rentes-rente princippet. Det vil sige, at din investering øger sit afkast hvert år, de er investeret. I starten vil afkastet af din investering være begrænset,
men år for år vil den gradvist stige forudsat, at den hvert år giver det samme procentuelle afkast.

Forestiller vi os, at du i år investerer 10.000 kr. i en aktie eller en investeringsforening, der giver et årligt afkast på 10%, vil du om tolv måneder have lavet et afkast på 1.000 kr. Holder vi skat og andre ting ude af ligningen, vil du starte dit andet investeringsår med en formue på 11.000 kr. Igen laver du et afkast på 10% og dermed 1.100 kr., som vokser din formue til 12.100 kr. ved udgangen
af dit andet investeringsår.

Jo flere år du er investeret, jo højere vil dit årlige afkast blive for hvert år. Efter ti år vil afkastet være 2.358 kr. Kan du lade pengene compounde i tyve år, vil du til den tid lave et afkast på 6.116 kr. sværende til 61% af din oprindelig investering på 10.000 kr.

Tre ting der kendetegner compounder aktier

Det er desværre kun få virksomheder, hvis aktier har et langsigtet compounder potentiale. Jeg kigger efter tre ting, når jeg forsøger at identificere potentielle compounder aktier.

Den første er strukturelle megatrend. De bedste compounder aktier er ikke konjunkturfølsomme, men har derimod medvind fra en eller flere strukturrelle megatrends. Eksempler på strukturelle megatrends kan være cybersecurity eller cloud-computing. Ting som vil vokse i mange år uanset, hvordan verdens økonomi udvikler sig.

Den anden er vækst. Compounder aktier kan på lang sigt kun skabe et højt årligt afkast over mange år, hvis de vokser. På kort sigt er det svært at forudsige, hvordan aktiekursen vil udvikle sig.
Men på en ti års horisont er der 74% sammenhæng mellem, hvor meget en virksomheds omsætning er vokset, og hvor meget aktiekursen er steget.

Den tredje og sidste ting jeg kigger på, er virksomhedens indtjening. Og allerhelst det frie cash flow som fortæller, hvor mange kontanter der er genereret i løbet af året. Så vækst i omsætningen er ikke nok i sig selv. Væksten skal også være profitabel for at være en rigtig compounder aktier.
Du kan læse mere om Horizon3’s investeringsstrategi her.

Start et spil på dine præmisser

Klik på “Start dit aktiespil her”-knappen herunder. Så starter du et nyt investeringsspil med de markeder, gebyrer, tidsrammer, m.m., der falder i din smag

Invitér dine venner

Så snart du har klikket start spil, vil du få muligheden for at invitere venner, kollegaer eller elever. At spille sammen er meget sjovere!

Lav din strategi og opret din portefølje

Leg og lær på træningsbanen. Her kan du risikofrit tage chancer og se om du kan vinde æren som den bedste investor.

Compounder aktier er sjældent billige

En aktie prissættes på baggrund af den fremventede fremtidige indtjening. Compounder aktier er derfor sjældent billige. Årsagen til det er, at virksomhederne bag aktien ofte har rigtig høj kvalitet
og en lang og profitabel vækstrejse foran sig. Derfor er compounder aktier også typisk dyrere end for eksempel valueaktier, som derimod ikke har den samme fremtidige vækst i omsætningen og indtjeningen.

Du vil dog med stor sandsynlighed se, at compounder aktier med tiden vokser sig til en billigere værdisætningen. I min egen aktieportefølje er der for eksempel aktier, hvor jeg har betalt, hvad der svarer til 50 eller 75 kroner for én krone af dette års overskud. Men da virksomheden bag forventes at vokse måske 45% om året, vil prisen ved udgangen af 2024 måske kun være 15 kroner for en krones overskud.

Logikken bag min investeringsstrategi er, at compounder aktier stadig vil vokse efter 2024, og at man til den tid derfor også skal betale mere end 15 kroner for en krones overskud. Skal prisen for
eksempel til den tid være 30 kroner for en krones overskud, så skal kursen på min compounder aktie alt andet lige stige med 100% frem til udgangen af 2024.

Om det så går sådan, vil kun tiden vise.

Følg virksomheden i stedet for aktien

Compounder aktier er ofte mere volatile end valueaktier. De vil i løbet af en ti årig periode derfor også have større udsving i aktiekursen. Det skal man kunne leve med og have is nok i maven til at ignorere, så længe virksomheden bag aktien udvikler sig som forventet.

Et godt råd i den sammenhæng er at følge virksomheden mere end aktiekursen. Det kan du gøre ved at læse regnskaberne og lytte med, når ledelsen præsenterer dem for aktieanalytikerne. Det er gratis og alt den information, du skal bruge, er let at finde på virksomhedernes hjemmesider.
Typisk finder du det under investor relations.

Tålmodighed er det vigtigste

Det allervigtigste, når du investerer i compounder aktier, er tålmodighed. Afkastet vil i starten være begrænset, men jo mere tålmodig du er, jo højere vil dit årlige afkast blive. Der er naturligvis forudsat, at virksomheden ikke disruptes eller af andre grunde stopper med at vokse. Sker det, bør du overveje at sælge aktien.

Banker og handelsplatforme lever af handelsgebyrer og mediernes nyhedsstrømme kan også let motivere dig til at købe eller sælge en aktie. Der kan også ske ting i verdensøkonomien, som kan få folk til at gå i panik og trykke på salgsknappen. Prøv at lade være. På den lange bane er der en meget klar sammenhæng mellem virksomhedens udvikling og dens aktiekurs. Den bedste strategi for de fleste er derfor at bevare sin tålmodighed.

For at reducere din risiko kan du også overveje at investere i en fond ellers investeringsforening med speciale i compounding aktier. Så vil i stedet for at eje én aktie eje måske 30 forskellige. På den måde er du mindre udsat, hvis en eller to af aktierne udvikler sig dårligere end forventet.

Opnå højere compounding effekt med en fast investeringsplan

Du er allerede blevet introduceret til compounding begrebet, og hvordan 10.000 kr. i år om tyve år kan give dig et årligt afkast på 6.116 kr. og en formue på 67.275 kr.

Lad os nu forestille os, at du udover investeringen på 10.000 kr. kan investere yderligere 500 kr. om måneden i din tyve årige compounding periode. Afkastet er stadig 10% om året. I det scenarie vil din aktieformue om tyve være vokset til 445.290 kr.

Det er knap syv gange mere i scenariet uden månedlige investeringer.

Lav din egen investeringsplan

Jeg har for Horizon3 lavet en simpel investeringsberegner, som kan vise compounding effekten af din personlige investeringsplan. Her kan du lave forskellige scenarier for, hvor meget du investerer i dag, om du vil supplere med månedlige investeringer, det årlige afkast og hvor mange år, du
forventer at compounde.
Prøv vores investeringsberegner.

Ekspert i innovation og investeringschef hos Horizon3 – www.horizon3.dk

Henrik Karlsen

Aktieudtryk i dette indlæg:

  •  Pris for en krones overskud: Et udtryk der af mange er kendt som P/E værdi. Jo højere P/E værdien er, jo dyrere er aktien 
  •  Frit cash flow: Det frie cash flow fortæller, hvor mange kontanter der er tilbage til aktionærerne, når alle regninger er betalt