Ugens vinder spørgsmål fra Wall Street: Vi diskuterede i min klasse om, hvad der er bedst. Teknisk analyse eller fundamental?
Tak for et godt spørgsmål! Jeg er dog meget i tvivl om man kan svare på det 100 %, for det er jo lidt ligesom at spørge hvilken skruetrækker, der er bedst af stjerne eller torx.
Men hvor det med skruetrækkere handler om hvilken type skrue, du skal skrue, virker teknisk eller fundamental analyse ikke bedst eller dårligst på forskellige markeder, instrumenter eller nøgletal. Her er det i høj grad evnerne og indsigten hos den, der udfører analysen, der kan bestemme udfaldet.
Teknisk og fundamental analyse handler i hovedtræk om:
Teknisk analyse
I teknisk analyse findes der er en række mønstre, som man kan holde øje med. Trendkanaler og head’n’shoulders er eksempler på disse. I min erfaring er de dog nemmest at identificere, når det er sket – altså når det er for sent at handle på dem.
Til gengæld har jeg set gode resultater med strategier, der baseres på glidende gennemsnit, som for eksempel 50 dage eller 200 dage. Disse kan være gode indikationer af en trend, hvad enten den er opadgående.
Holder kursen sig over det anvendte gennemsnit, er der tale om en stigende trend. Det er naturligvis omvendt, hvis kursen er under gennemsnittet.
Udfordringen er at signalet først kommer, efter et stort fald eller en stor stigning, så man vil ikke kunne ramme top og bund.
Signalerne er dog ikke altid brugbare – det kalder man falske signaler.
Fundamental analyse
I fundamental analyse tager man i stedet udgangspunkt i nøgletal. For økonomier kan det være tal som inflation og arbejdsløshed. I en virksomhed kan det være indtjening, forventet indtjening eller tal fra økonomien, der kan indikere noget om en branches udvikling.
Disse nøgletal kombineres ofte med en række økonomiske modeller, hvorefter man prøver at forudsige fremtiden.
Mange undersøgelser har vist at økonomer er dårligere til at forudsige end metrologer – og det siger noget.
Den menneskelige faktor – bias kan påvirke
Da begge analyseformer kræver tolkning af de signaler kursen eller de fundamentale nøgletal sender, vil mange være tilbøjelige til at blive påvirket af en række bias i begge analyseformer.
Analytikere, ligesom alle mennesker, kan være modtagelige for en række psykologiske bias, der kan påvirke deres beslutningstagning. Nogle af de mest almindelige bias, som analytikere kan støde på, omfatter:
1. Bekræftelsesbias: Dette er tendensen til at favorisere information, der bekræfter ens forudindtagede meninger eller hypoteser. En investeringsanalytiker kan uforvarende søge efter, fortolke, fremhæve og huske information på en måde, der bekræfter deres oprindelige investeringstese, hvilket ignorerer information, der modsiger den.
2. Overconfidence bias: Dette er tendensen til at overvurdere ens evner, hvilket fører til overdreven tillid til ens egne analytiske færdigheder og forudsigelser. Dette kan resultere i en undervurdering af risici og en overvurdering af sandsynligheden for succes.
3. Ankerbias: Når investeringsanalytikere fastsætter deres vurderinger eller forventninger baseret på en initial information eller tal (anker), kan det føre til en skævhed i deres analyse. For eksempel, hvis en akties tidligere høje værdi bruges som et anker, kan det påvirke analytikerens vurdering af aktiens fremtidige værdi.
4. Tabsaversion: Dette er tendensen til at foretrække at undgå tab frem for at opnå tilsvarende gevinster. Analytikere kan være tilbøjelige til at holde fast i tabsgivende investeringer for længe i håbet om at “komme tilbage til nul”, i stedet for at acceptere et tab og flytte videre.
5. Flokmentalitet: Dette refererer til tendensen til at følge andres adfærd eller mening, især i tider med usikkerhed eller når en beslutning synes kompleks. Analytikere kan blive påvirket af markedstendenser eller kollegers meninger, selv når disse ikke stemmer overens med deres egen analyse.
6. Ramme-effekten (Framing Effect): Måden, hvorpå information præsenteres, kan påvirke beslutningstagningen. For eksempel, hvis en investering præsenteres som en mulighed for at undgå et større tab frem for en mulighed for gevinst, kan det påvirke en analytikers beslutning.
At være bevidst om disse og andre psykologiske bias kan hjælpe investeringsanalytikere med at træffe mere afbalancerede og objektive beslutninger.
Måske kan kunstig intelligens afhjælpe den menneskelige faktor, men det er dog for tidligt i den udvikling, til at vi har brugbar viden.
Market Timing bidrager uendeligt lidt
Så jeg må beklage, jeg kan ikke give dig et endeligt svar. Men det er måske slet ikke så skidt, for meget viser at markettiming bidrager meget lidt til investeringsafkastet. Faktisk bestemmes den største del af afkastet af den overordnede ramme du definerer for dine investeringer og så at du er investeret. Selvfølgelig skal du huske spredning, men tid i markedet slår helt klart markettiming.
Men mange investorer elsker forecast fra økonomer – hvad enten det er baseret på fundamental eller teknisk analyse. Det kan jeg se på min podcast Investering på hjernen, hvor lyttertallene stiger, når jeg har en økonom med. Det skyldes formentlig, at vi har en bias, der handler om at vi gerne vil have kontrol over fremtiden. Og disse forecast kan give – en imaginær? – følelse af kontrol.
Derfor bruger jeg ikke megen tid på hverken teknisk eller fundamental analyse. Jeg holder mig til køb, slap af, og bliv rig i stedet. Spredningen opnår jeg via fonde, hvor jeg investerer meget bredt i primært det globale indeks. Jeg undgår også modeluner i investering, så du finder ingen snævre fonde i min portefølje.
Men vil jeg have en indikation af trenden i et marked, bruger jeg de lange glidende gennemsnit fra teknisk analyse.
God jul! 🎄
Jens
Hvad er du nysgerrig på?
Hvad sker der på markedet lige nu, hvorfor falder den aktie så meget og hvad er den næste store trend? Eller vil du bare gerne vide, hvordan man kommer i gang med det der investering?
Hver uge kan du stille lige nøjagtig det spørgsmål der undrer dig, eller du kan stemme på et af de spørgsmål der allerede er blevet stillet.
Vi venter spændt på dine spørgsmål!
Læs også:
- Er aktiemarkedet pt. så opadgående at man kan lave 1-2% på en uge? – Balalli Degas svarer…
Ugens vinderspørgsmål fra Filip Warning: En Glamsbjerg dreng 😀 Håber du har det godt.Min datter er med i dysten med sin klasse, og jeg har fulgt hende og oprettet mit eget… Read more: Er aktiemarkedet pt. så opadgående at man kan lave 1-2% på en uge? – Balalli Degas svarer… - ”Den ene dag er du oppe med 74.000 kr. – den næste dag har du tabt hele 💩”På Sankt Annæ Gymnasium i Valby har investering indtaget en fremtrædende plads på skoleskemaet. Her har to 8. klasser nemlig kastet sig over de finansielle markeder i læringskonkurrencen Skolernes Aktiedyst, hvor… Read more: ”Den ene dag er du oppe med 74.000 kr. – den næste dag har du tabt hele 💩”
- Hvis du vil investere i virkeligheden – Råd fra juryformanden.Så er slutspurt i gang i Skolernes Aktiedyst! Tirsdag d. 9. april indtil kl. 17.00 har klasserne sidste mulighed for at købe og sælge. I skrivende stund fører CBD’s yndlings fra Hedegaardsskolen… Read more: Hvis du vil investere i virkeligheden – Råd fra juryformanden.
