Så er der nyt på Aktiedysten og hvor har vi glædet os til den her!
Vi har netop udgivet en helt ny undervisningsside, med en masse indhold til skoler og til dig, der vil være klogere på investering og aktiemarkedet.
På lærernes opfordring
Flere og flere skoler bruger Aktiedysten som en del af undervisningen. I 2022 var godt 10.000 elever på besøg fra primært grundskoler og ungdomsuddannelserne. Det er vi super glade for!
En del lærere har efterspurgt indhold på Aktiedysten, som kan bruges i undervisningen i fx i matematik, samfundsfag og økonomi.
Derfor har vi nu skabt en undervisningsside
Som giver en god introduktion til investering og aktiemarkedet. Undervisningssiden er målrettet skoler, men alle er velkomne til at kigge med og blive klogere på investeringsverdenen.
Du finder siden her: https://undervisning.aktiedysten.dk/
Spilbaseret undervisningsforløb
Materialet er udviklet i samarbejde med eksperter i digital læring og undervisere fra grundskole og ungdomsuddannelser.
Undervisningsmaterialet består af:
- Interaktiv læringsplatform
- Spilbaseret undervisningsforløb
- Lektionsplaner med komplet lærervejledning
- Materiale som opfylder faglige mål i matematik og samfundsfag
- Gratis deltagelse og adgang til platformen
Som lærer har du mulighed for at vælge mellem færdige forløb eller selv tilrette undervisningen efter dine behov:
Interaktive ressourcer, som kan bruges både i sin egen form eller som elementer i færdige forløb
Ungdomsuddannelser i samarbejde med Balalli Dégas – Underviser på Tietgen Handelsskole
Grundskole i samarbejde med Martin Exner – lærer og it-didaktisk konsulent
Sjov og engagerende læring
Vores mål med at skabe undervisningssiden er klart – at gøre læringen sjov, engagerende og relevant sammen med Aktiedysten. Inspirationen kommer fra de mange lærere, vi har været i dialog med, som fortæller, hvordan de har kunne motivere deres elever med Aktiedysten som en del af undervisningen.
I marts kunne vi blandt andet på inspirationsuniverset bringe historien ”Sætter økonomi på skoleskemaet – Pludselig giver matematik mening!”
På siden vil der løbende også være specielle forløb i et konkurrenceformat, hvor man som klasse kan deltage i hold. Lige nu har vi lanceret SKOLERNES AKTIEDYST 2023 for grundskoler på Fyn, der er udviklet i samarbejde med Fyens Stiftstidende og Fynske Bank. https://undervisning.aktiedysten.dk/skolernes-aktiedyst/
Flere er konkurrencer er på vej😉
Vi håber du er nysgerrig og selv om du måske ikke er underviser, vil gå på opdagelse i undervisningsmaterialet. Skriv gerne til os med ris, ros og kommentarer til det nye indhold!
Læs også:
- Hvad synes du om Pandora aktien. Er det for sent at være med?”? – Balalli svarer…Ugens vinderspørgsmål –”En anonym bruger spørger: Hvad synes du om Pandora aktien. Er det for sent at være med?” Pandora-aktien har i den seneste tid været genstand for stigende interesse, og mange investorer stiller sig spørgsmålet: “Er det for sent at være med?” Inden vi besvarer dette spørgsmål, er det vigtigt at huske, at investering … Læs mere
- Er Andreas og Jonathan fremtidens investerings-guruer? Skoleelever har ramt en guldåre i skolernes aktiedystI forbindelse med Skolernes Aktiedyst på Fyn, besøgte @fyensdk@brenderup_realskole 9.C i denne uge. 9.C har ført kvalifikationsrunden, næsten siden start, hvor navnlig to elever, trak klassen op med pænt store gevinster. Selvom de i sidste ende blev overhalet af korup skole 7.a, har 9.C holdt fast i en top-5-placering og udvist en god forståelse for økonomisk forståelse.💰📊 ”- … Læs mere
- Hæsblæsende afslutning på kvalifikationsrunden i Skolernes Aktiedyst!En overraskende afslutning på kvalifikationsrunden, hvor begge 7.a og 7.b fra Korup skole tog springet fra at ligge i den nederste del af tabellen til at slutte på en første og en tredje plads. – alt sammen på de to sidste handelsdage🏆💰 Det var blandt andet ved køb af aktier i det finske selskab … Læs mere