marts 9, 2023

Førhen var det måske kun Wall Street-bankerne og folk i fine jakkesæt, der tænkte på økonomi og investeringer. Men nu har en efterskole på Fyn taget sagen i egen hånd og sat økonomi på skoleskemaet! Hvordan gik det til, og hvorfor er det vigtigt at lære om økonomi i en ung alder? Læs videre for at finde ud af det!

Tryllebundet til matematikfaget – Også i pauserne!

Kerteminde Efterskole er beliggende i en idylliske by på Fyn, med masser af havudsigt og natur. Men det er inde på skolebænken at vi finder en interessant historie. Her har vi talt med Christoffer Bondo, der er lærer på efterskolen, og som har været med til at stå for en sjov og en kreativ måde at undervise unge i økonomi på. Men ikke nok med det, hos Kerteminde Efterskole har de ikke kun lært deres elever om budgetter og opsparing, de har også givet dem en chance for at prøve kræfter med aktiemarkedet.

”Økonomi er på skemaet, fordi det er ekstremt vigtigt, at de unge får et indblik i økonomi, budget og opsparing. Og så kan vi mærke på eleverne, at de er helt TRYLEBUNDET, når vi sætter det fokus, fordi de kan relatere det til deres egen virkelighed. En af eleverne, som manglede motivation til matematik, udtalte endda, at det er første gang, at matematik giver mening for ham.” Udtaler Christoffer Bondo

Der var engang….

Sådan starter mange gode eventyr, og det er måske at stramme den, men ikke desto mindre, lad os tage den fra starten, for hvem ved, måske skal økonomi også på skemaet hos jer.

Christoffer Bondo, havde selv en voksende interesse for privatøkonomi og investeringer og ønskede at lære mere om emnet. Han besluttede sig for at tage initiativ til et hyggeprojekt med eleverne, hvor de kunne lære om det sammen. Projektet var så vellykket, at det nu er blevet en fast del på skolen, hvor der i januar måned i år deltog samtlige 10. klasser på skolen med ca. 24 elever i hver klasse.

Bondo udtaler, ”Jeg havde længe haft en interesse i at lære mere om privatøkonomi og aktiemarkedet, så jeg tænkte, at det ville være en sjov og lærerig aktivitet at lave med eleverne. Jeg ville lære det sammen med dem og se, hvordan det ville gå. Og det gik virkelig godt.”

Projektet med undervisning i økonomi blev så populært blandt eleverne, at det blev besluttet at gøre det til en fast del af skolens undervisning, og her er aktiemarkedet altså også med.

Bondo fortæller, ”Det var helt tydeligt, at eleverne var virkelig engagerede og interesserede i deres økonomi. De stillede mange spørgsmål, og vi havde mange gode snakke og diskutioner. Derfor besluttede vi os for at gøre det til en fast del af vores undervisning, fordi det er så vigtigt for eleverne at lære om.”

Investering er en vigtig del af økonomi – også for de unge!

Kerteminde Efterskole har med succes fundet en måde at undervise i økonomiske emner på og her er bringer de altså også investering med ind på kridttavlen.

“Aktier og investering er en vigtig del af økonomien og med aktier kan eleverne se deres vækst og udvikling på Aktiedystens spilplatform. Med aktiemarkedet er der mange ting, som giver anledning til at have gode snakke med eleverne om deres valg og risikoprofil.” udtaler Christoffer Bodo.

Her har jeg som lærer gjort en del ud af at få sparket til konkurrencen, og det har virkelig virket. Pludselig har man elever, der i deres frikvarter sidder og diskuterer økonomi, investering og des lige. Det er ikke hverdagskost for et skolefag som matematik, at man også synes, det er sjovt i pausen,” udtaler Christoffer Bodo.

4 gode råd fra Christoffer, til dig der også gerne vil sætte investering på skoleskemaet:

Bondo har brugt Aktiedysten til at gamificere undervisningen og fange endnu flere elevers interesse for emnet. Aktiedysten er en spilplatform, hvor eleverne kan prøve kræfter med aktiemarkedet for fiktive penge. Men hvordan kommer du i gang?

  1. Kast dig ud i det og prøv, det er nemt
  2. Husk samtale om risikovillighed og økonomi, så eleverne forstår dynamikkerne
  3. Gør det sjovt, gør det til en kærlig dyst mellem hinanden, hvor der er plads til at lære af sine fejl
  4. Sørg for at deltage i selv, det giver bare eleverne mere motivation at give deres lærere baghjul

Læs også: