maj 25, 2022

Din ven er ud af det blå kommet 1.000% foran dig, i jeres aktiedyst, men kan det virkelig passe? Ikke hvis der er tale om et omvendt aktiesplit, så er det heldigvis kun midlertidigt og du kan roligt puste ud. Men hvad er det nu lige et aktiesplit er, og hvordan skal du forholde dig, hvis du støder på fænomenet her på aktiedysten?

Hvorfor laver virksomheder et aktiesplit?

Når en virksomhed laver et aktiesplit er det oftest for at øge deres likviditet og gøre den mere interessant for flere investorer, der ikke har kunne være med når prisen på aktien har været høj.

Man håber selvfølgelig også som virksomhed eller aktionær at et aktiesplit kan gøre at virksomhedens markedsværdi øges. Det er blandt andet fordi efterspørgslen vil stige når prisen falder.

Af andre årsager kan det være som nu (red. 2022) at man forsøger at begrænse inflationen.

Aktiesplit “almindeligt”

Et aktiesplit er når man splitter en aktie i flere aktier. Det betyder at aktien bliver mindre værd men samtidig får man flere aktier. Eks. et aktiesplit på 2:1 betyder at for hver aktie du ejer får du en ekstra. Dvs. at hvis man inden splittet ejede 100 aktier til en værdi på 2 kr. per aktie (samlet værdi 200 kr.) ville man efter splittet eje 200 aktier til en værdi på 1 kr. per aktie (Samlet værdi 200 kr. Den samlede værdi af dine aktier vil være den samme før og efter splittet. Det som ændre sig er værdien på den enkelte aktie og antallet af aktier du ejer.

Ovenstående er et eksempel på hvordan et aktiesplit ser ud på aktiedysten inden det er blevet rettet i vores systemer. Her kan man se at aktiens værdi fra den ene dag til den anden tager et massivt dyk. Dette er ofte en indikator på at et aktiesplit er sket.

Omvendt / reverse aktiesplit

Udover et almindeligt aktiesplit, kan virksomheder også vælge at foretaget et reverse aktiesplit på dansk kalde et omvendt aktiesplit. Et reverse aktiesplit er det modsatte af et aktiesplit. Dvs. at hvis du har 200 aktier til en værdi på 1 kr. per aktie inden et 1:2 reverse aktiesplit vil du efter splittet have 100 aktier til en værdi på 2 kr. per aktie. Igen er det altså værdien på den enkelte aktie og antallet af aktier du ejer som ændre sig.

Ovenstående er et eksempel på hvordan et reverse aktiesplit ser ud på aktiedysten inden det er blevet rettet i vores systemer. Her kan man se at aktiens værdi fra den ene dag til den anden tager et massivt spring op. Dette er ofte en indikator på at et reverse aktiesplit er sket.

Hvad gør jeg, hvis jeg støder på et aktiesplit?

Hvis du som bruger på aktiedysten oplever et muligt aktiesplit eller reverse aktiesplit i en af de dyster du spiller, skal du kontakte aktiedysten på info@aktiedysten.dk og oplyse os om hvilken aktie der er tale om. Så tjekker vi op på det og retter det i vores system hvis der er tale om et split. Når et split upåagtet af om det er et reverse eller almindeligt aktiesplit, bliver alle kontoer som har eller har haft aktien automatisk korrigeret.

Bemærk, at det ikke altid er et (reverse) aktiesplit, der er tale om når en aktie tager et stort spring op eller dyk ned, det kan være at den pågældende aktie blot er steget eller faldet så meget.

Start et spil på dine præmisser

Klik på “Start dit aktiespil her”-knappen herunder. Så starter du et nyt investeringsspil med de markeder, gebyrer, tidsrammer, m.m., der falder i din smag

Invitér dine venner

Så snart du har klikket start spil, vil du få muligheden for at invitere venner, kollegaer eller elever. At spille sammen er meget sjovere!

Lav din strategi og opret din portefølje

Leg og lær på træningsbanen. Her kan du risikofrit tage chancer og se om du kan vinde æren som den bedste investor.

LÆS OGSÅ: Aktieudtryk



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}