At investere bæredygtigt behøver ikke at være en svær ting, for ofte er det op til en selv at vurdere, hvad er bærdygtighed for mig? I dette indlæg kan du få et par redskaber til at skabe din profil når det kommer til bæredygtig investering.
Som en del af aktiedysten har du haft mulighed for at deltage i vores aktiedyst for bæredygtige investeringer, i samarbejde med Sustanify. Dysten var en del af et forløb, hvor der både blev stillet opgaver og afholdt et webinar. Sammen med Sustainify var formålet at sætte fokus på, hvad bæredygtige investeringer er og hvordan du selv kan lave dem.
Vi har i dette indlæg taget en afsluttende snak med Eva Grønbjerg, Founder & CSR Consultant – Sustainify
Nåede du ikke med, men gerne vil finde din bæredygtighedsprofil? Hop med på forløbet Invester Bæredygtigt og bliv fremtidens vinder i aktiemarkedet.
Hvad er vigtigt når man gerne vil igang med bæredygtig investering?
Når det kommer til bæredygtige investeringer er research vigtigt. Det er det fordi vi kan definere bæredygtighed forskelligt og fordi vi skal se os godt for, da der kan forekomme greenwashing. Ingen har lyst til at investere i noget der viser sig ikke at være, hvad vi troede det var.
Men hvad er bæredygtige investeringer egentlig?
Her er det vigtigt at starte med at definere, hvad bæredygtigt er for dig selv – for det kan variere fra person til person. Bæredygtige investeringer er nemlig helt simpelt når vi gerne vil lave et afkast (tjene penge) på sine investeringer i selskaberne, som du finder bæredygtige eller som er fundet bæredygtige af eksperter
Et godt sted at finde ud af, hvad der er vigtigt for en selv, er FNs 17 verdensmål et rigtig godt sted at starte. Her kan du investere efter dem ved hjælp af værktøjer som SDG Progress Tool – som du finder her på www.sustainablestockfinder.com.
Hvordan arbejder i med værktøjer til bæredygtige investeringer hos Sustainify?
Hos Sustainify har vi udviklet en metode til at vurdere, hvor langt et selskab er, med deres arbejde omkring de 17 verdensmål. Det gør at man som investor, kan se om de er i starten af processen (score: 1) eller er kommet i mål (score: 5).
Værktøjet kan bruges af os investorer ved at søge på et selskab, et verdensmål eller land. Så alt efter hvad du mangler i din portefølje.
Det giver investorer mulighed for at komme ind tidligt i et selskab. Det kan være en fordel fordi man her kan vurderer, om et selskab kommer til at være førende på bæredygtighed eller et givent FN verdensmål. Er man god kan man også købe aktier før kursen stiger.
Hvad er Sustainable Stock Finder?
På sustainablestockfinder.com kan man finde data, den bæredygtige investor kan bruge til sine investeringer og sikre sig en lav risiko ved spredning over geografi, branche og verdensmål. Værktøjet kalder vi SDG Progress Tool – fordi det viser hvor langt et selskab er kommet med sit arbejde, mod et verdensmål (også kaldet SDG), som selskabet selv har valgt.
Vi har identificeret 5 skridt et selskab skal tage, ifølge FN og så måler vi selskaberne og ser om der er fremskridt over tid. Bag hvert skridt er en række research spørgsmål, som vi har besvaret og udregnet en score. Det er her vi gør arbejdet for dig som investor – og giver dig sammenlignelige data, på forskellige selskaber på tværs af brancher og geografi. Så du kan træffe de bedste investeringsbeslutninger til dine bæredygtige investeringer.
Har du et godt eksempel på en god bæredygtig investering i din optik?
Et godt eksempel er Ørsted, der startede med at fremvise en strategi for at skifte fra sort til grøn energi – havde man købt Ørsteds aktier på det tidspunkt, ville man have nydt godt af kursstigningen, der kom, efter de implementerede strategien og blev kendte som en bæredygtig champion.
CSR-konsulent og ejer af Sustainify
Eva Grønbjerg
Aktieudtryk i dette indlæg
LÆS OGSÅ: Sangilds Aktieskole
LÆS OGSÅ: Aktieudtryk