På Interskolen i Viby tager de nye værktøjer i brug for at gøre matematikundervisningen mere nærværende for eleverne. Skolen har succes med at sætte aktiehandel på skoleskemaet. I dette indlæg, har vi taget en snak med Thomas Linder-Madsen, der er matematiklærer på Interskolen.
På Interskolen i Viby taler eleverne i 7. klasse om afkast, kurtage og risikoprofil med den samme selvfølgelighed, som de taler plus- og minusstykker.
Privatskolen, der ellers er mest kendt for sit tidlige sprogstart, har valgt at sætte aktiehandel på skoleskemaet for eleverne i overbygningen.
Det sker dog ikke fordi skolen har en særlig ambition om at uddanne den næste Warren Buffett. Arbejdet med aktier handler om at gøre matematikundervisningen mere nærværende for eleverne, fortæller Thomas Linder-Madsen.
– Matematik er et hjælpefag til naturfagene. Det betyder, at når vi har biologi, kemi og fysisk, inddrager vi matematikken, hvilket er med til at tydeliggøre matematikkens relevans. Men når vi har matematik, kommer faget ofte til at stå lidt alene og fremstår som noget, der ikke eksisterer ude i virkeligheden.
– jeg har elever, som pludselig bruger 10-15 timer om ugen på at arbejde med matematik, fordi faget pludselig giver mening for dem.
Kan tale om økonomi
Vi er hele tiden på jagt efter måder, hvorpå vi kan bringe virkeligheden ind i matematikundervisningen og det var i den forbindelse, at Thomas Linder-Madsen faldt over aktiemarkedet og Aktiedysten.dk, hvor man gratis kan dyste om, hvem der er bedst til at handle med aktier.
– Det kom sig egentlig af, at eleverne skulle lave en opgave, hvor de bliver bedt om at regne på, hvordan de sparer penge op til at leve det liv, de gerne vil om 10-15 år. Normalt ville man spare op i banken, men med de negative renter kom vi til at tale om, at der jo også kunne være andre måder at spare op på – blandt andet ved at købe og sælge aktier.
– Vi har brugt meget tid på at tale om forskellige typer af investeringer – om bæredygtighed og etik. Og jeg har elever, som pludselig bruger 10-15 timer om ugen på at arbejde med matematik, fordi faget pludselig giver mening for dem. Jeg har også elever, der kommer og fortæller, at de pludselig kan tale om økonomi med deres forældre over aftensmaden, fordi de pludselig forstår, hvad det handler om, siger Thomas Linder-Madsen.
Så nemt kan du også komme i gang!
Start et spil på dine præmisser
Opret en dyst på under 5 minutter, hvor du selv vælger præmisserne, så de passer til din undervisning.
Invitér dine elever
Når du har oprettet dysten, vil du få et link, hvor du nemt kan invitere eleverne til at deltage.
Lad eleverne lege sig til den viden du præsenterer
Lær eleverne, hvordan de ting de lærer i skolen kan bruges til at forstå forskellige elementer fra den virkelige verden