Aktier og aktiehandel er blevet populært inden for de seneste par år, hvor især private forbrugere er begyndt at investere. Her kan du blive klogere på aktier. En aktie er et værdipapir, som man kan købe for at få ejerandel i en virksomhed eller organisation. Den
A
Afkast: Et afkast er den udvikling din aktie har og kan enten være positivt (din investering bliver mere værd) eller den kan være negativ (din investering bliver mindre værd)
Aktie: En aktie er et værdipapir du køber, for at få en ejerandel i en virksomhed. Herefter kan du få finansiel udbytte fra virksomheden.
Aktieportefølje: En slags dokumentmappe, hvor dine aktier/værdipapirer befinder sig.
Aktiesparekonto: En investeringskonto.
Aktiepræmie: Det som en investorer er villig til at betale for at eje en aktie i en virksomhed.
Aktiesplit: Opdeling af eksisterende aktier i mindre enheder for at gøre dem mere tilgængelige og prisvenlige for investorer. Omvendt aktiesplit er sammenlægning af flere eksisterende aktier til en enkelt aktie for at øge aktiekursen og undgå en lav kurs, der kan være ufordelagtig for virksomheden. Du kan læse mere om aktiesplit her og du kan se aktiesplit der har været på aktiedysten her.
Anlægsaktiver: Hvad er det? Tænk på det som virksomhedens dyre gadgets og værktøjer, der ikke lige slides op efter en dag eller to. fx bygninger, maskiner eller patenter.
Hvorfor er det vigtigt? Anlægsaktiver viser, hvor meget virksomheden har investeret i langsigtede ting, der kan hjælpe med at tjene penge i fremtiden. For dig som aktionær er det et tegn på, hvor solid virksomheden er, og om den er godt rustet til at klare sig på den lange bane.
Afkastningsgrad - (ROIC eller Return on Invested Capital): Hvad er det? Måler, hvor effektivt virksomheden bruger sine aktiver til at skabe overskud. Altså det viser, hvor godt virksomheden tjener penge på det den har investeret i sin forretning (egenkapital og gæld).
Afkastningsgrad = Resultat før renter x 100 / (Anlægsaktiver + omsætningsaktiver).
Hvorfor er det vigtigt? Det giver dig som aktionær et billede af, hvor effektiv virksomheden er til at skabe afkast (tjene penge) på det, den bruger til at drive sin forretning. Jo højere afkastningsgrad, jo bedre "bang for the buck"!
B
Best of breed (BoB): Betyder den eller de virksomheder i verden, som har den bedste teknologiske løsning på det problem de løser for kunderne. Maersk er BoB indenfor containerskibstrafik. Novo er BoB indenfor sukkersyge behandling. - Kilde: Mads Christiansen
Bitcoin (BTC) – Det første velfungerende forsøg på en digital valuta og som startede hele krypto-bevægelsen. Forkortelsen BTC henviser til selve coinen bitcoin – kilde GL21 CAPITAL
Bitcoin mining – Ligesom ved almindelig minedrift, skal der investeres i mineudstyr og arbejdskraft for at udvinde, fx guld fra jorden. I Bitcoinstilfælde skal der også investeres, men her er det i computerkraft og elektricitet for at kunne mine. Belønningen for dette arbejde er dugfriske bitcoin– kilde GL21 CAPITAL
Blockchain – en kæde af blokke der indeholder offentligt tilgængeligt information. Blokkene laves en ad gangen, og kobles sammen sekventielt, således at blok 1 henviser til blok 2, denne til blok 3 osv. – kilde GL21 CAPITAL
Børsen: Børsen er en form for markedsplads, hvor der i stedet for varer, handles med aktier og værdipapirer. I denne forbindelse, bruger man også udtrykket fondsbørs.
Børsnoterede selskaber: Virksomheder der er ejet via aktier, som frit kan handles på en børs. Kaldes også for en IPO. – kilde Jonas Jakobsen, firstnorthaktier.dk
Bruttoresultat: Hvad er det? Det er forskellen mellem omsætningen og omkostningerne til produkterne, der sælges.
Hvorfor er det vigtigt? Det viser, hvor meget virksomheden tjener, efter de har betalt for at lave eller indkøbe deres produkter. Fx når du har købt dine nye sneakers – jo mere du har til overs, jo bedre!
BETA: Hvad er det? BETA måler, hvor meget aktiens pris bevæger sig i forhold til hele markedet. Hvis BETA er 1, bevæger aktien sig ligesom markedet. Hvis BETA er over 1, er aktien mere volatil (den svinger mere).
Hvorfor er det vigtigt? Det viser, hvor risikofyldt aktien er i forhold til markedet. Som aktionær kan du bruge BETA til at vurdere, om aktien passer til din risikotolerance.
OBS: BETA er i øvrigt den faktor vi bruger her på Aktiedysten, når I dyster i at have den bedste balance.
Balance: Hvad er det? Balancen viser, hvad virksomheden ejer (aktiver), og hvad de skylder (gæld), samt hvad de har tilbage som egenkapital. Det er ligesom at tjekke din konto: hvor meget har du, og hvor meget skylder du?
Hvorfor er det vigtigt? Det giver dig en hurtig idé om, hvor solid virksomheden står økonomisk – hvor meget de har af værdi, og hvor meget de skylder. Som aktionær vil du gerne se, at virksomheden har flere værdier end gæld!
C
Candlestickcharts: Bruges til, at aflæse kurssvingninger på på nok nærmere valutakurs end end ‘værdipapir’ som sådan. Der kan man aflæse på bestemte timeframes, hvor prisen har været i det pågældende tidsrum og hvor prisen åbnede og lukkede. Sendt fra min iPhone.
Coins, assets, tokens – Forskellige begreber der bruges til at beskrive kryptoaktiver, afhængigt af hvordan de bruges. – kilde GL21 CAPITAL
Crypto / Krypto: Samlet udtryk for forskellige virtuelle valutaer
Cykliste aktier: Aktier der typisk bliver påvirket meget af svingninger i økonomien. Fx flyselskaber
Certified Adviser: Alle First North selskaber skal have tilknyttet en Certified Advisor. En Certified Advisors overordnede opgave er at guide, støtte, og opdatere selskaberne omkring regler ifm. at være børsnoteret på First North. – kilde Jonas Jakobsen, firstnorthaktier.dk
Cleantech: En bred betegnelse for teknologiske innovationer, processer og produkter, der sigter mod at reducere eller eliminere miljømæssige problemer og forbedre bæredygtigheden. Et eks. på en cleantech virksomhed kan du læse om her.
Cashflow: Hvad er det? Cashflow er virksomhedens "pengeflow" – det viser, hvor mange penge der kommer ind og går ud. Det er som at holde øje med dit eget budget: Hvad kommer ind fra løn, og hvad ryger ud til regninger?
Hvorfor er det vigtigt? Et sundt cashflow betyder, at virksomheden har styr på sine penge og kan betale regningerne. Som aktionær vil du gerne have, at pengene flyder indad og ikke udad, så der er nok til at vokse forretningen.
Cash flow fra driften: Hvad er det? Det er de penge, virksomheden tjener eller bruger på sine daglige aktiviteter, som at sælge produkter og betale regninger.
Hvorfor er det vigtigt? Det viser, om virksomheden er god til at skabe overskud fra sin kerneforretning. Som aktionær vil du gerne se, at virksomheden har et sundt cash flow, da det indikerer stabilitet. – det giver ro i maven.
Cashflow fra investering: Hvad er det? Det er de penge, virksomheden bruger eller tjener på investeringer, fx køb af nye maskiner eller salg af aktiver.
Hvorfor er det vigtigt? Det viser, om virksomheden investerer i fremtidig vækst eller sælger aktiver for at skaffe penge. Som aktionær kan du se, om virksomheden er aktivt på vej til at vokse. Ligesom med en PC, der kommer hele tiden upgrades, men investerer du i at få den til at performe bedre?
Cashflow fra finansieringer: Hvad er det? Det er de penge, virksomheden modtager eller betaler tilbage gennem lån eller ved at udstede aktier.
Hvorfor er det vigtigt? Det viser, hvordan virksomheden finansierer sine aktiviteter, enten gennem lån eller ved at skaffe nye penge fra investorer. Som aktionær er det vigtigt at vide, om virksomheden tager mange lån eller udvander værdien af dine aktier ved at udstede flere. Låner fra en ven eller sælger ud af deres ting for at få penge
Compounder aktier: På dansk forstås compounding bedst som rentes-rente princippet. Det vil sige, at din investering øger sit afkast hvert år, de er investeret. I starten vil afkastet af din investering være begrænset,
men år for år vil den gradvist stige forudsat, at den hvert år giver det samme procentuelle afkast.
Skrevet af Henrik Karlsen – Ekspert i innovation og investeringschef hos Horizon3 – www.horizon3.dk, hvor de investerer i innovative vækstvirksomheder. I denne serie vil du lære, hvad compounder aktier er, og hvorfor den type aktier er værd at overveje, når du skal lave din investeringsstrategi. Serien
D
Decentralisering: Det er, at i stedet at opbevare al data på en server fordeler man ‘ansvaret’ mellem det antal af computere, der vælger at deltage i netværket. I bitcoins eksempel kan alle vælge, at koble en computer op til netværket og hjælpe med, at sikre transaktioner og samtidig tage del i jagten på, at “mine” (høste) den næste blok.
Dogecoin: En digital valuta
Dividende: Refererer til en del af en virksomheds overskud, der udbetales til dens aktionærer. Dette beløb fordeles normalt i form af kontanter eller yderligere aktier.
Driftsomkostninger: Hvad er det? Det er alle de penge, virksomheden bruger for at holde butikken kørende. Tænk på ting som løn til medarbejdere og husleje. Alt det, der gør, at forretningen kan køre rundt dag efter dag.
Hvorfor er det vigtigt? Det fortæller, hvor effektiv virksomheden er til at styre sine faste udgifter. Hvis de kan holde driftsomkostningerne nede, kan de beholde flere penge og tjene bedre.
Driftsresultat: Hvad er det? Det er det overskud, der er tilbage efter at alle driftsomkostninger er trukket fra omsætningen.
Hvorfor er det vigtigt? Det viser, om virksomheden rent faktisk tjener penge på det, de laver til hverdag. Altså, hvor god deres kerneforretning er til at skabe profit. Hvis driftsresultatet er godt, så kører forretningen i den rigtige retning.
E
Egenkapital: Hvad er det? Det er den del af virksomhedens værdier, som ejes af aktionærerne – altså dig og alle de andre investorer – efter alt gælden er betalt. Tænk på det som virksomhedens "sparegris" – det, der er tilbage, hvis de solgte alt, betalte deres lån og stadig havde noget tilbage.
Hvorfor er det vigtigt? Egenkapitalen repræsenterer den værdi, som aktionærerne ejer i virksomheden. Når du som aktionær ejer aktier, ejer du en del af denne egenkapital. Derfor er det en direkte refleksion af din investering i virksomheden. En høj egenkapital betyder, at virksomheden har flere aktiver end gæld, hvilket er et godt tegn på økonomisk stabilitet. En virksomhed med masser af egenkapital kan bedre håndtere dårlige tider uden at skulle låne penge. Så det er lidt ligesom at have en solid opsparing – det giver ro i maven, hvis der skulle komme uventede regninger.
ETF / Exchange Traded Funds: En børshandlet fond
Ethereum (ETH): Ethereum er ligesom Bitcoin også en protokol. Ether (ETH) er kryptoaktivetder er tilknyttet Ethereum protokollen. – kilde GL21 CAPITAL
Egenkapitalafkast (ROE eller Return on Equity): Hvad er det? Det er et tal, der viser, hvor god virksomheden er til at tjene penge på aktionærernes investering.
Egenkapitalens forrentning (Return on Equity): Indtjeningen / Den gennemsnitlige egenkapital
Hvorfor er det vigtigt? Det hjælper med at vurdere, hvor effektivt virksomheden bruger dine penge som aktionær.
OBS: Gennemsnitlig egenkapital = (Egenkapital ved periodens start + Egenkapital ved periodens slut) / 2. Fx
F
FED (Federal Reserve): Den amerikanske centralbank
Finansieret: At der er penge / midler til at kunne betale
First North: En børs, hvorfra man kan handle aktier i ofte mindre selskaber
Flash-trading: Store investorer prøver at købe og sælge aktier hurtigt, for at lave en hurtig gevinst og dermed for at snyde de små investorer.
Flash-trading: Store investorer prøver at købe og sælge aktier hurtigt, for at lave en hurtig gevinst og dermed for at snyde de små investorer.
FOMO: “Fear of missing out”. Et udtryk der bruges om at man er bange for at gå glip af en god investeringsmulighed.
Forrentede penge: At skabe et økonomisk udbytte
Frit cash flow: Det frie cash flow fortæller, hvor mange kontanter der er tilbage til aktionærerne, når alle regninger er betalt – Kilde Horizon3
Fundamental analyse: Fundamental analyse er en metode inden for investering, hvori man evaluerer en virksomheds grundlæggende økonomiske faktorer for at vurdere dens værdi. Det omfatter undersøgelse af virksomhedens regnskaber, konkurrencemæssige position, ledelsesteam, industrielle forhold og makroøkonomiske faktorer for at træffe investeringsbeslutninger.
G
Gevinst: Det du har vundet på dine aktier
Gældsgrad: Hvad er det? Gældsgraden viser, hvor stor en del af virksomhedens ting (aktiver) er betalt med lånte penge. Det handler om, hvor meget virksomheden "skylder" i forhold til det, de ejer. Gældsgrad (%) = Samlet gæld / Egenkapital x 100
Hvorfor er det vigtigt? Det giver dig en idé om, hvor meget virksomheden er afhængig af lån. En høj gældsgrad betyder, at virksomheden har lånt mange penge for at finansiere deres aktiver, hvilket kan være risikabelt.
En lavere gældsgrad betyder, at de fleste af deres aktiver er betalt med egne penge (egenkapital), hvilket ofte giver større økonomisk stabilitet. Hvor meget gæld har din husstand? –Er der mange lån og gæld er økonomien mere presset. Hvis de fleste ting er betalt med din opsparing, står du meget bedre.
Gearing: Hvad er det? Gearing måler, hvor meget gæld virksomheden har i forhold til sin egenkapital.
Gearing = (Langfristetgæld + kortfristet gæld) / Egenkapital
Hvorfor er det vigtigt? Det viser, hvor afhængig virksomheden er af lån til at drive sin forretning. Som aktionær vil du gerne holde øje med gearing, fordi en høj gearing betyder større risiko, da virksomheden skal betale sine lån tilbage, uanset om det går godt eller dårligt.
Greenwashing: Refererer til praksisen med at fremstille en virksomhed, et produkt eller en tjeneste som mere miljøvenlig eller bæredygtig, end den reelt er. Dette sker ofte gennem markedsføring og branding, hvor virksomheder bruger grønne symboler, miljøvenlige slogans eller bæredygtige emballager uden at have substans bag påstandene.
H
Handelsplatforme: Der hvor man køber og sælger aktier.
Handelsvolumen: Antallet af aktier, der bliver handlet på Børsen i virkeligheden.
Højrisiko aktie: En investering med en høj grad af usikkerhed og potentielle risici.
I
Indexfond: En investeringsforening der matcher et indeks som OMX C25
Investor / Aktionær: En person der køber aktier og værdipapirer på aktiemarkedet.
Investeringsplan: En samlet plan for, hvilke strategier og risiko du har tænkt dig at følge når du investerer.
IPO: Andet udtryk for børsnotering. Står for Initial Public Offering. – kilde Jonas Jakobsen, firstnorthaktier.dk
Likvidation: En likvidation betyder en frivillig opløsningsmetode af selskabet, altså en lukning som er iværksat af selskabet selv, hvilket også et det modsatte af konkurs. En frivillig likvidation er en lang proces, og kan strække sig over flere måneder.
En likvidation besluttes samtidig af en generalforsamling, hvor generalforsamlingen også udpeger en likvidator. Likvidatoren står for ledelsen samt de praktiske opgaver, som opstår ved en likvidation.
Indtjening pr. aktie (EPS eller Earnings per Share): Hvad er det? Det er, hvor meget virksomheden tjener pr. aktie.
EPS = Selskabets indtjening / antal udestående aktier
Hvorfor er det vigtigt? Det viser, hvor meget du som aktionær potentielt kan tjene per aktie, du ejer. Hvis EPS er et positivt tal betyder det at virksomheden tjener penge, altså har overskud i det seneste regnskab. Hvis EPS er nul eller er negativt, så tjener selskabet ingen penge. Hvis EPS er negativ kan man ikke beregne nøgletallet P/E (Price/Earning), som angiver prisen i forhold til indtægterne.
J
.
K
Kapital: Et udtryk der har flere betydninger, men i denne sammenhæng betyder det en sum penge
Konsensus mekanisme: er den mekanisme der bruges til at opnå enighed blandt majoriteten i en beslutning. Konsensus er et vigtigt element i krypto teknologi, da 51% af beslutningstagerne skal være enige om noget, før at der laves ændringer. – kilde GL21 CAPITAL
Kortfristet gæld: Hvad er det? Det er de penge, virksomheden skal betale tilbage inden for det næste år. Det sker typisk, fordi der er en forskel mellem, hvornår virksomheden modtager varer eller tjenester, og hvornår de skal betale for dem.
Hvorfor er det vigtigt? Som aktionær er det vigtigt at vide, hvor meget gæld virksomheden har, og om den er i stand til at klare sine kortsigtede forpligtelser uden problemer. Det handler om at kunne betale det, man skylder, uden at få økonomiske problemer på kort sigt.
Kurs/indre værdi: Hvad er det? Det er forholdet mellem aktiens pris (kurs) og dens indre værdi (hvad den burde være værd baseret på virksomhedens økonomi). Dvs. hvor meget du betaler for at få del i virksomhedens egenkapital
Indre værdi per aktie = Egenkapital / Antal aktier i omløb
Hvorfor er det vigtigt? Det hjælper dig med at vurdere, om aktien er over- eller undervurderet på markedet.
Krypto: Er en forkortelse der ofte bruges, når man taler om kryptoaktiver – kilde GL21 CAPITAL
Kryptoaktiv: Er en betegnelse for aktiver der benytter sig af kryptografi til at opretholde ejendomsretten, dette dækker over coins, tokens og NFTer – kilde GL21 CAPITAL
Kryptovaluta: Digitale valuta, der er uafhængige af centralbanker modsat almindelig valuta – eksempelvis Bitcoin.
Kursraket: Et udtryk man bruger om en aktie der er steget meget. – kilde Jonas Jakobsen, firstnorthaktier.dk
Kurs: Et udtryk for, hvad en enkelt aktie koster, eller er værd.
Kursmål: Kursmål refererer til den forventede pris, som analytikere eller investorer forudsiger for en aktie inden for en bestemt tidsramme.
Kurtage: Kurtage refererer til den pris, mægleren opkræver for at facilitere en handel med aktier eller andre finansielle instrumenter. Dette gebyr dækker omkostningerne ved udførelse af handlen og yderligere tjenester, som mægleren kan tilbyde.
L
Lang tidshorisont: Oftest taler man om over 3 år
Likviditet: Likviditet i denne sammenhæng beskriver, hvor meget handel der er i aktien. Nogle vil også kalde det handelsvolumen. – kilde Jonas Jakobsen, firstnorthaktier.dk
Ledelse og bestyrelse: Hvem har ansvaret for at styre virksomheden, samt deres erfaring og kompetencer? Det kan hjælpe dig med at vurdere, om ledelsen og bestyrelsen har den nødvendige ekspertise og vision til at føre virksomheden fremad.
Langfristet gæld: Hvad er det? Det er de penge, virksomheden har lånt, men som de ikke skal betale tilbage lige med det samme – først efter et år eller mere.
Hvorfor er det vigtigt? Det viser, hvor meget gæld virksomheden har hængende over sig på længere sigt. Som aktionær er det vigtigt at vide, hvor meget de har lånt, fordi det kan påvirke, hvor hurtigt virksomheden kan vokse eller klare sig gennem svære tider. Det er ligesom at have et studielån – hvor længe og hvordan vil du betale det tilbage
Likviditetsgrad (Quick ratio): Hvad er det? Det viser, om virksomheden hurtigt kan betale sine kortfristede forpligtelser (gæld) med sine mest likvide aktiver (kontanter og penge, den snart får).
Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver x 100 / Kortfristet gæld
Hvorfor er det vigtigt? Det hjælper med at vurdere virksomhedens kortsigtede økonomiske sundhed. En høj likviditetsgrad betyder, at virksomheden hurtigt kan betale sine regninger uden at skulle sælge sine aktiver. Har du nok penge på kontoen til at klare huslejen, uden at skulle sælge din cykel?
M
Markedsværdi: Markedsværdien af et selskabs aktier fastsættes ud fra kursen på aktierne, ganget med antallet af dem.
Makro-økonomi: Handler om økonomiske forhold på et overordnet niveau, såsom national økonomi, bruttonationalprodukt, inflation, arbejdsløshed og økonomiske politikker.
Minibørs: En børs hvor du kan handle aktier, der endnu ikke er store nok til at være på en hovedbørs
Mining: Begrebet mining bruges om processen, hvor blokke tilføjes en blockchain, hvorigennem transaktioner bliver valideret – hvis blockchainens konsensmekanisme er proof-of-work (PoW). – Kilde GL21 CAPITAL
N
.
O
Obligation: Et værdipapir, der fungerer som et slags lån i den pågældende virksomhed. Herefter er der mulighed for at få udbetalt udbytte af virksomheden.
Onchain analyse – er en analysemetode man kan bruge, hvor man kigger på data og informationer fra en blockchain til at forstå de aktiviteter (eller mangel på samme), som der foregår på blockchainen – kilde GL21 CAPITAL
Omsætningen: Hvad er det? Det er de penge, der ruller ind, hver gang virksomheden sælger noget Det er virksomhedens samlede "indtjening" fra salg af varer og tjenester.
Hvorfor er det vigtigt? Omsætning viser, hvor godt virksomheden er til at få sine produkter over disken (solgt) og ud til kunderne. Det er ligesom at følge med i, hvor mange mål dit yndlingshold scorer. Der vil du gerne have rigtig mange mål!
Omvendt Aktiesplit: Klik her for at gå til Aktiesplit
Overskudsgrad (Profit margin): Hvad er det? Det viser, hvor stor en del af omsætningen, der bliver til overskud, efter alle omkostninger er betalt. Med andre ord, hvor meget, der faktisk bliver til penge i kassen!
Overskudsgrad = Driftsresultat x 100 / Omsætning
Hvorfor er det vigtigt? Som aktionær vil du gerne have en høj overskudsgrad, da det betyder, at virksomheden er god til at tjene penge på det, den sælger. Det viser, hvor effektiv virksomheden er til at omdanne salg til profit.
Omsætningsaktiver: Hvad er det? Det er de ting, virksomheden har, som kan blive til penge inden for et år. Det kan være varer på lager, penge i banken eller penge, kunderne stadig skylder. Tænk på det som virksomhedens "hurtige penge".
Hvorfor er det vigtigt? Det viser, hvor hurtigt virksomheden kan skaffe penge til at betale regninger og holde hjulene i gang. Som aktionær giver det dig en idé om, hvor godt virksomheden står på kort sigt – altså, om de har styr på kontanterne eller risikerer at løbe tør, før året er omme.
P
Passiv investering: At man er tilfreds med det gennemsnitlige afkast på markedet
Portefølje: En slags digital dokumentmappe, hvor dine værdipapirer opbevares.
Pris for en krones overskud: Et udtryk der af mange er kendt som P/E værdi. Jo højere P/E værdien er, jo dyrere er aktien – Kilde Horizon3
P/E eller Price/Earnings): Hvad er det? Det er forholdet mellem aktiekursen og virksomhedens indtjening per aktie.
P/E = Aktiekurs (Price) / Indtjening per aktie (EPS)
Hvorfor er det vigtigt? Det viser, hvor meget investorerne er villige til at betale for hver krone, virksomheden tjener. Et højt P/E-forhold indikerer normalt, at markedet betaler mere for at få overskuddet i dag. Det skyldes bl.a., at markedet mener, at virksomheden vil øge fortjenesten i fremtiden. Et lavt P/E-forhold indikerer, at markedet har en lavere forventning til, at virksomhedens fortjeneste vil stige i fremtiden.
OBS.: Hvis EPS er negativ, kan man ikke regne P/E
Q
.
R
Regnskaber: En opgørelse over en virksomheds samlede indtægter og udgifter, der viser det økonomiske resultat for en bestemt periode.
Resultat før skat: Hvad er det? Det er resultatet når der fratrækkes finansielle omkostninger såsom renter. Med andre ord, hvad tjener virksomheden på sin kerneforretning. Det er det beløb, virksomhedens overskud, før de skal hoste op med penge til skattefar.
Hvorfor er det vigtigt? Det viser, hvor meget virksomheden egentlig har tjent, før skatten kommer i spil. Det er en vigtig indikator for, hvor godt virksomheden klarer sig, før de skal betale deres "fælles regning" til staten.
Resultat efter skat: Hvad er det? Det er det beløb, virksomheden har tilbage, når alle regninger er betalt – både omkostninger og skat. Det er det endelige overskud!
Hvorfor er det vigtigt? Det viser, hvor meget virksomheden rent faktisk tjener til sine ejere, altså aktionærerne. Det er ligesom at se, hvor meget du har tilbage efter en shoppingtur, når både varen og momsen er betalt – det er de penge, du kan regne med!
S
Samfundsansvar: Hvordan virksomheder bidrager til samfundet og tager hensyn til sociale og miljømæssige forhold. Det kan inkludere at støtte lokale fællesskaber, respektere menneskerettigheder og arbejde for en mere bæredygtig fremtid.
Sektor: Inddeling af brancher så man kan sammenligne og se udviklingen. Kan fx være energi, finans og forbrugsvarer
Skulder-hoved-skulder: Skulder-hoved-skulder-metoden er en teknisk analysemetode inden for aktiehandel. Den beskriver et prisformationmønster, der ligner skuldrene og hovedet på en person. Mønsteret indikerer en potentiel vending fra en opadgående til en nedadgående trend og bruges som et bearish (nedadgående) vendesignal.
Shorting: Det er en strategi, hvor man satser på, at en akties pris vil falde. I stedet for at købe aktier og håbe på stigning, låner man aktier, sælger dem på markedet og håber på en prisnedgang, så man senere kan købe dem tilbage til en lavere pris og tjene differencen. Men pas på! Shorting er en mere risikabel måde at investere på, da potentialet for tab er ubegrænset, hvis aktien i stedet stiger i pris. Du kan altså tabe mere end det du har investeret.
Smart Contract: En kontrakt i form af et stykke kode, der udføres, når en ”hvis” betingelser er opfyldt. Altså ”hvis X sker, medfører det Y”. Smart contracts er, hvad der benyttes påfx Ethereum og mange andre smart contract protokoller – kilde GL21 CAPITAL
Spred dine investeringer: At du investerer i flere forskellige ting som fx virksomheder, brancher eller lande
Spread: Differencen mellem købs- og salgsprisen. – kilde Jonas Jakobsen, firstnorthaktier.dk
Stemmeret som aktionær: Stemmeretten betyder, at man har ret til at afgive sin stemme til generalforsamlingen. Hvor mange stemmer man har, afhænger af hvor mange aktier man ejer. Ved at stemme kan man være med til at bestemme, hvad der skal ske i virksomheden.
Støttemidler til virksomheder: Økonomiske ressourcer, der kan tildeles til virksomheder for at støtte specifikke formål eller aktiviteter, f.eks. fra offentlige institutioner, non-profit organisationer eller investorer.
Swingtrading: Kortsigtet handel på helt ned til minutter, hvor man forsøger at time markedet ved at købe lavt og sælge højt.
Soliditetsgrad: Hvad er det? Det er et tal, der viser, hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der er finansieret af egenkapital. Fx hvor meget af din telefon du har betalt kontant, og hvor meget der er på afbetaling.
Soliditetsgrad = Egenkapital / (omsætningsaktiver+anlægsaktiver) × 100
Hvorfor er det vigtigt? Det giver dig en idé om, hvor økonomisk stabil virksomheden er og hvor modstandsdygtig de er i tilfælde af hårde tider. Har en virksomhed en for lav soliditetsgrad, kan det gøre det sværere eksempelvis at låne penge i banken eller at tiltrække investorer. Det er lidt som at prøve at låne penge i banken med en dårlig kreditvurdering – ikke så nemt!
T
At time markedet: Man forsøger at købe en aktie når den er ”billig” og sælge den når den er ”dyr”.
Tokenomics: En sammentrækning af ordene ”token” og ”economics” og bruges til fx at forstå udbuds- og efterspørgselsegenskaberne ved et givent kryptoaktiv. – kilde GL21 CAPITAL
Token: Tokens er teknisk set et andet ord for kryptoaktiver – men har i stigende grad mere specifikke betydninger afhængigt af konteksten. – kilde GL21 CAPITAL
Tegningsperiode: Perioden hvor man kan tegne aktier. Varer som regel omkring to uger. – kilde Jonas Jakobsen, firstnorthaktier.dk
Tegningskurs: Aktiekursen ifm. IPOen. Den pris som man kan tegne aktier til ifm. udbuddet. – kilde Jonas Jakobsen, firstnorthaktier.dk
U
Udbytte: Udbytte repræsenterer den del af en virksomheds overskud, der udbetales til aktionærerne i form af kontante betalinger. Det er ofte angivet som en procentdel af aktiekursen og betales regelmæssigt, normalt kvartalsvist eller årligt. Udbytte er en måde, hvorpå investorer kan realisere afkast på deres investeringer ud over eventuelle gevinster fra aktiestigninger.
Udbytteafkast (Dividend yield): Hvad er det? Det er en procentdel, der viser, hvor meget udbytte (penge, virksomheden betaler til aktionærerne) du får i forhold til aktiens pris.
Udbytteafkast = Årligt udbytte per aktie / Aktiekurs ×100
Hvorfor er det vigtigt? Hvis du er en aktionær, der er interesseret i løbende indkomst, kan et højt udbytte være attraktivt. Det viser, hvor meget du tjener bare ved at eje aktien, ud over at kursen måske også stiger. Men husk, det er ikke alle aktier, der betaler udbytte – nogle satser på at geninvestere pengene i virksomheden i stedet for at udbetale dem til aktionærerne.
OBS: Du skal i øvrigt være opmærksom på at Aktiedysten ikke kan håndtere udbytter på nuværende tidspunkt. Og da en kurs har det med at falde, når der udbetales udbytter, er det altså med ikke at have den i sin portefølje der.
V
Valuta: En fælles betegnelse, for den aktuelle møntfod der anvendes i et land.
Valuta-kryds: Køber du eksempelvis et kryds bestående af EUR overfor USD, så satser du på at EUR stiger i pris i forhold til USD; Det er sådan at man investerer i valuta.
Verdensøkonomien: Et system af økonomiske forbindelser, der kan være afhængige af hinanden
Værdipapirer: Et bevis på at du har købt en andel af noget – eksempelvis aktier i Apple Inc eller en anden virksomhed.
Vækstpotentiale: Virksomhedens planer og strategier for fremtiden, herunder eventuelle nye produkter eller tjenester, der kan bidrage til vækst. Det kan hjælpe dig med at vurdere, om virksomheden har et solidt vækstpotentiale.
Venturekapital-folket: Her refereres der til velhavende personer, som investerer privat. Det kunne også omtales ”business angels”. Af denne årsag kan man møde personer, som anser First North som en demokratisering af venturekapitalmarkedet, da det giver private uden stor kapital mulighed for at investere i vækstvirksomheder. – kilde Jonas Jakobsen, firstnorthaktier.dk
Vareforbrug og produktionsomkostninger: Hvad er det? Det er de variable omkostninger, virksomheden har i forbindelse med produktionen og salget af sine varer – som råvarer og produktionsomkostninger. Tænk på det som at købe ind til din lemonadestand: Hvilke ingredienser skal der til for at lave noget, naboerne vil købe?
Hvorfor er det vigtigt? Det handler om at holde styr på omkostningerne! Hvis virksomheden bruger for meget her, kan det hurtigt spise en stor del af deres profit. Ligesom med lemonadestanden: Hvis du køber dyre ingredienser, men sælger for billigt, ender du med at miste penge. En virksomhed skal være smart og balancere sine udgifter, så de har de bedste muligheder for at tjene godt!
Varelager: Hvad er det? Det er de produkter, der ligger og venter på at blive solgt – som sneakers på hylden eller pizzaer, der ikke er blevet spist endnu. Det er altså virksomhedens "lager af goodies", som ikke er røget afsted til kunderne endnu.
Hvorfor er det vigtigt? Det viser, hvor mange penge virksomheden har bundet op i ting, der endnu ikke er solgt. Som aktionær vil du gerne vide, om de har for meget liggende og samle støv, for det kan være en dårlig deal, hvis varerne ikke bliver solgt hurtigt nok. Det er ligesom at have for meget mad i køleren – det skal helst blive spist, inden det bliver kedeligt.
W
Watchlist: En liste, hvorfra du kan holde øje med udvalgte aktiers udvikling. På aktiedysten finder du denne i bunden af dine spil
X
.
Z
.
Y
.
Æ
.
Ø
Økonomisk frihed: At man er i stand til at klare sig økonomisk uden en indkomst fra et job.
Økonomisk uafhængig: At man er i stand til at klare sig økonomisk uden en indkomst fra et job.
Økonomiske helbred: Indtjening, omsætning, likviditet, gældsætning og egenkapital er bare nogle af de tal man kan kigge på. Det kan hjælpe dig med at vurdere, om virksomheden har en sund økonomi og et solidt finansielt grundlag.
Å
Årsrapport: Hvad er det? Årsregnskabet er hvordan de har klaret sig økonomisk i løbet af året. Tænk på det som deres karakterbog for økonomi – her kan du se, om de har bestået med topkarakterer eller lige netop skrabet igennem.
Hvorfor er det vigtigt? Det giver dig et klart billede af virksomhedens økonomiske præstation – hvor mange penge de har tjent, hvad de har brugt, og hvad de har tilbage.
#
.